Denne betonsømpistolhar masser af kraft, men er alligevel forbavsende støjsvag. Det letter arbejdet, at den udelukkende kører på batteri og kan klare op til 600 skud på en opladning.
At værktøjet ikke scorer topkarakter skyldes, at det er lidt tungt. Alt andet spiller, og testpanelet kan derfor anbefale denne betonpistol til håndværkeren, der vil arbejde hurtigt og effektivt.
Betonsømpistolen har masser af power, er nem og hurtig at arbejde med og sparer virkelig tid i arbejdsdagen.
Samtidig kan den skilles ad uden værktøj, hvis f.eks. et søm sætter sig fast. Næsen tager du hurtig af, når den skal rengøres eller skiftes ud med andre typer næser. Sømmagasinet er også nemt at af- og påmontere uden værktøj.
Pistolen har LED-lys til belysning af arbejdsområdet og valg mellem enkeltskudsfunktion og flerskudsfunktion (rapid cycle). Derudover er der dog ingen overraskelser eller smarte features.
I brug forventede testpersonerne mere larm, da første søm blev sat i. Men pistolen er overraskende støjsvag, især når man tænker på, hvor kraftfuld den er.
Den eneste finger, vi kan sætte på pistolen, er vægten. Den er lidt tung, og man kan ikke arbejde i timevis med den. Til gengæld kan gulvskinner skydes fast fra stående position ved hjælp af forlængeren; det skåner knæene.
Vi inviterede en gruppe af vores kunder til at deltage i testpanelet. De afprøvede produktet på et byggeprojekt gennem to uger, hvorefter vi satte os sammen og snakkede om fordele og ulemper.
Samlet vurdering
Funktionaliteter
Støjniveau
Ergonomi