Vinylgulv

Flotte vinylgulve med høj komfort

Vinylgulvene i Bygmas udvalg er blevet populære i mange hjem, fordi Pergo, Timberman og Moland tilbyder slidstærke og rengøringsvenlige overflader. Samtidig skaber vinyl en behagelig akustik og gulvene føles bløde og varme under fødderne.

Vinylgulve har en flot overflade, der fås i forskellige farver og designs, som oftest passer til gulvvarme. De PVC baserede designs, der minder om planker ligesom trægulve, fliser eller klinker fås både i bløde ruller men særligt de hårde planker med kliksystem er populære, fordi gulvet er nemt at lægge.

Vinylgulve bruges oftest i vådrum, entreer og køkkener, fordi plastmaterialet er vandfast, og tilbyder en gulvbelægning der tåler hverdagens brug De eksklusive Vinyl og LVT-gulve fra Pergo, Timberman og Moland er i dag i så høj kvalitet, at de også benyttes som stuegulve og i værelser.

produkter

+ Vis alle

    Flotte vinylgulve fra Pergo Hos Bygma

    Et vinylgulv er også eksklusivt

    For mange minder ordet "vinyl" om noget billigt, der efterligner den "ægte vare". Sådan er det ikke længere. Tværtimod er vinylgulve blevet eksklusive efter introduktionen af LVT - Luxury vinyl tiles - der tilbyder laminatgulvets udseende med vinylgulvet komfort og lette rengøring.

    Vi har samlet et kort overblik i hvorfor du skal overveje vinylgulve, som et reelt alternativ sammenlignet med parketgulv, laminat, linoleum eller massiv træ.

    Et vinylgulv er en miljøvenlig gulvbelægning

    Vinyl er et spændende materiale med mange fordele, der også kendes som blød PVC. Vinylgulve blev først populære i 70'erne, hvor de blev udbredt i institutioner og offentlige rum, fordi de var et slidstærkt og billigt alternativ til linoleum og fliser - men udvalget af designs og kvaliteten var oftest så begrænset til private, at de kun blev brugt i køkkener.

    Udviklingen er i dag nået til LVT gulve, som står for luxury vinyl tiles, hvor det ikke længere behøver være en rullevinyl, men et elegant klikgulv.

    Selvom polyvinylchlorid ikke umiddelbart lyder særlig miljøvenligt, er der flere bæredygtige argumenter for at vælge gulve fremstillet af PVC:

    Produktion: Polyvinylchlorid (PVC) er er kendt for at være ressourceeffektivt, fordi det kræver relativt lidt energi og naturressourcer at producere i forhold til gulvbelægninger som træ eller keramiske fliser.

    Lang levetid: Når de er korrekt installeret og vedligeholdt, kan vinylgulve og LVT holde og vinyl holde i årtier og minimerer dermed affaldsproduktionen.
    Genbrug: Der er en voksende industri i genanvendelse af PVC produkter, hvor bl.a. gamle vinylgulve indsamles og omdannes til nye.

    Lav vedligehold: Vinylgulve kræver meget lidt vedligehold, hvilket betyder behovet og brugen af rengøringsmidler og kemikalier er lavet.

    Fordelene ved at vælge et vinylgulv

    De danske hjem har omfavnet vinylgulvet som aldrig før, fordi de har mange fordele. Dels er den rengøringsvenlige og slidstærke overflade utrolig værdsat, men også fordi producenter som Pergo, Timberman og Moland fremstiller planker der minder utrolig meget om trægulve, der samtidig har vinylgulves behagelige overflade.

    Hvis du lige nu er i tvivl, er her 5 helt klare fordele ved vinylgulve

    Vandafvisende: Vinylgulve er generelt vandafvisende og tåler derfor omgivelser med fugt og kondens. Her er særligt laminatgulve og parket mere sårbare.

    Holdbarhed: Vinylgulve tilbyder en unik holdbarhed og modstandsdygtighed overfor slid, stød, pletter og ridser. Vinyl er et fantastisk valg, hvis du tænker på kæledyr, børn eller køkkengulve, hvor bl.a. parketgulve og massive trægulve er mere sårbare.

    Nem vedligeholdelse: Vinylgulve er super nemme og taknemmelige at holde rene. Pletter og skidt fjernes nemt med gulvklud med lidt vand og en smule sæbe.

    Forskellige designs: Hvis du har brug for størst muligt udvalg, så tilbyder vinyl et udsædvanligt stort udvalg af forskellige designs. Lige fra naturligt trælook til farvede mønstre, som altid fås til stærke priser.

    Komfort: Vinyl er en gulvtype med usædvanligt høj komfort. Sammenlignet med laminatgulve, er de mere fleksible og har en blødere overflade. Samtidig har de også en lyddæmpende effekt, hvilket kan reducere støjniveauet i rummet.

    Tips og råd til installation af vinylgulv

    Tips når du lægger vinylgulv

    Både forberedelser, installation og rengøring af vinylgulve er let, uanset om du vælger Timberman, Moland eller Pergo. De tre producenter er kendte for gulve af virkelig høj kvalitet, der er holdbare i årtier efter montering, uden at være dyrere end mange andre gulvtyper.

    For at du kommer hurtigt i gang med at lægge vinylgulve, har vi samlet en quickguide til forberedelser, køb, installation og vedligeholdelse.

    Før du køber dit nyt vinylgulv

    Betragt værelset eller lokalet, hvor du vil udskifte gulvet. Her kan du med fordel gøre dig følgende noter og tanker inden du køber nyt gulv:

    • Et det eksisterende underlag tilstrækkelig plant til at lægge vinylgulv? Gamle trægulve skal spartles jævne og betongulve have underlag.
    • Påtænker du at lægge gulvvarme først? Det er ikke alle gulvtyper der kan anvendes sammen med gulvvarme.
    • Hvordan skal belysningen i rummet være? Selvom de er lette at rengøre, afslører lyse gulve hurtigt pletter, mens mørke gulve kræver at der er rigelig med lys i lokalet.
    • Hvad skal rummet bruges til? Vinylgulve er behagelige og velegnede til lege på. Tilsvarende er de rengøringsvenlige og mere tolerante overfor fugt og kends. Derfor er de gode til køkkenalrum og entré. Tænk gulvets materiale ind i rummets brug.
    • Hvilke farver har væggene og hvilket interiør forventer du at bruge? De mange mønstre, planker og gulvbelægninger kan hurtigt gøre valget svært. Prøv at forestille dig hvordan rummet ser ud, når det står færdigt. Mørke trælook giver god kontrast til lyse møbler og vægge, og vice versa kan et rum med mørke farver på væggene have fordel af lyse gulve.
    • Har du malet? Det er altid en fordel at male vægge og lofter før du lægger nyt gulv.

    Når du køber dit vinylgulv

    Er gulvet klar til at blive lagt, og er du ved at undersøge markedet, er her et par gode råd :

    • Køb alle dine vinylplanker på samme tid, så undgår du nuanceforskelle i plankernes design og farver.
    • Kontrollér om plankerne kan bruges sammen med gulvvarme, hvis du har eller skal lægge gulvvarme først.
    • Køb så du har planker i overskud. Alle er udsat for uheld under montering. Uanset om du køber vinyl eller andet gulv, giver det tryghed og sikkerhed, at have en pakke i overskud både før og under installation.
    • Vælg en producent, der er kendt for høj kvalitet. Kvaliteten på laminat- og vinylgulv svinger meget og kvaliteten har stor betydning for hvor let det er at lægge, hvor troværdigt trælooket er, komforten og vigtigst af alt holdbarheden. Det er surt at skulle reparere eller lægge helt nyt gulv allerede efter 5 eller 10 år, fordi det har kostet 100 kroner mindre per kvadratmeter.
    • Husk underlag og værktøj. Gulvet er kun lige så holdbart som det er monteret. Læs produktbeskrivelsen grundigt, så du er sikker på om plankerne kommer med bagside af skum eller kork og om du skal købe separat underlag.
    • Lad gulvet temperere. Så snart du har modtaget plankerne, bør du lægge dem ind i det rum, som de skal bruges i. Rummet skal helst have samme temperatur som du forventer det skal have i hverdagen. Ved at lade plankerne temperere undgår du evt. udsving, hvis der er store temperaturskift.
    • Tjek leverancen allerede når du modtager den. Hvis du vil sikre dig reklamationsret, skal skader på pakkerne skrives på leveringsedlen inden du kvitterer.

    Installation og montering af vinylgulvet

    Gulve der buler eller slår sig er der ingen der ønsker sig. Oftest opstår buler, skader og slidtage på gulve fordi de er lagt forkert. Både Timberman, Pergo og Moland er produkter i så høj kvalitet, at selve plankerne i sig selv meget sjældent fejler noget.

    Her er et par korte tips til montering af vinylplanker

    Installering og montering af vinylplanker minder utrolig meget om laminatgulve. Kliksystemerne hos hhv. Timberman, Pergo og Moland er intuitive og sikrer at arbejdsgangen er let.

    • Kontroller at underlaget er plant og overholder anvisninger fra producenten. Plankerne tolererer udsving men det er forskelligt fra produkt til produkt.
    • Hvor mange planker skal du bruge? Start med at dividere bredden af rummet med bredden af planken, så du har et klart billede af hvordan de skal ligge.
    • Hvordan skal plankerne lægge? I aflange rum bør du lægge plankerne i den længste retning. I kvadratiske rum bør plankerne lægge i forlængelse af lyset fra vinduer.
    • Hvor skal jeg begynde? Start i det hjørne af rummet af rummet, der bliver det mest synlige i hverdag, og slut i det mindst synlige hjørne.

    Hvis du er i tvivl om hvordan du lægger dit vinylgulv, så har både Pergo, Timberman og Moland grundige vejledninger på YouTube. Se links til videoerne i bunden af siden.

    Du er også altid velkommen til at kontakte din lokale Bygma, hvor vi står klar til at vejlede.

    Her er et par korte tips til montering af vinyl på ruller

    • Montér gulvet i længderetningen, når rummet er aflangt.
    • Montér gulvet i forlængelse af lys fra vinduer, når rummet er kvadratisk.
    • Montér kun gulvet helt ind til væggene, hvis væggene er helt lige. Giv luft i lokaler hvor der er ujævnheder eller buer.
    • Læg samlingerne i gulvet, så du har et overlap på omkring én centimeter i banerne at skære til.
    • Vær grundig, når du sørger for at der ikke er luft under banen du skærer til.

    Rengøring og vedligehold af vinylgulve

    Rengøring af vinylgulve er utrolig let. Vigtigst er at du fjerner spild og snavs med det samme.

    Om du bruger en hårdt opvredet klud, støvsuger eller gulvvasker er mindre vigtigt - dog fraråder vi brug af damprensere.

    Vinylgulve kan også repareres med det rette reparationskit fra producenten. Kontakt din lokale Bygma for at få råd og vejledning i forhold til at reparere mindre skader på dit vinylgulv.

    Inspiration når du kigger på vinylgulve

    Bygmas inspiration til gulve

    Sådan lægger du Pergo gulve

    Det er let og hurtigt at montere et Pergo-gulv. Alle laminatgulvene leveres med et innovativt kliksystem.

    Se udvalget af gulvvarme hos Bygma

    Materialer til gulvvarme

    Vi har alt i gulvvarme, så du får en energibesparende og behagelig gulv enten med træ eller fliser.

    Akustikplader og akustiklofter

    Akustikplader og paneler

    Benyt akustikplader og loftbeklædning derhjemme eller på kontoret til et mere behageligt indeklima.