Hos Bygma finder du især to kvaliteter af vandbaseret Yunik vægmaling, der sikrer dig rengøringsvenlige og flotte overflader på tapet, glasvæv og filt.
Til den stue og værelser tilbyder Yunik en exceptionel dækkeevne i en stor pallette af farver. Selvom literprisen forekommer højere end andre mærker, sørger den gode sammenflydning og høje dækkeevne en bedre maleoplevelse, der er både bedre og billigere i brug. Yunik Pro er til den erfarne maler, der vil have den bedste vægmaling på markedet.
Husk i øvrigt, at gode pensler og malerruller gør en kæmpe forskel for maleoplevelse, struktur og effekt. Se udvalget af pensler og ruller her.
+ Vis alle
Ny maling på væggene tilfører en hel ny fornemmelse til rummet. Uanset om du flytter eller blot vil pifte boligen op, efterlader en frisk omgang god vægmaling et helt nyt lys og dejlig stemning.
Malearbejde skal dog også være en fornøjelse. Vælg derfor en maling i god kvalitet og kombinér det med gode malerruller. Så dækker vægmalingen bedre, den flyder godt sammen og du får det ønskede resultat uden at skulle lappe og male efter.
Start med at spørge, hvilke værelser der skal have malet vægge og er der forskel på væggenes brug? Skal du male i et badeværelse, er der ofte områder tæt på vådrumszonen, hvor du kan overveje en vægmaling med glans 20 eller 25.
Vådrumsmaling er særligt velegnet til områder tæt på vårdrumszonen, fx tæt på brusekabinen eller hvis du ikke har fliser hele vejen fra gulv til loft. I køkkenet er glans 20 eller 25 ikke strengt nødvendig, men en robust vægmaling med en silkemat glans 10 er nødvendig for at holde overfladen robust og vaskbar.
Dernæst kan du spørge, hvilken overflade du maler på? Er det direkte på beton, puds eller er det glasvæv eller filt? En rå betonvæg eller pudset væg skal have forankringsgrunder før du benytter vægmaling, mens forgrundet filt og væv gør det lettere at komme i gang med malerrullen.
Er det vigtigt for dig, at malingen er allergivenlig og svanemærket? Yunik og Yunik Pro, der er en del af Flügger, er Svanemærket vægmaling og godkend til moderne bæredygtigt byggeri. Derfor er du sikret et sundt, miljøvenligt og allergivenlig inde miljø med begge serier Yunik.
Maler du væggene hjemme i stuen eller er du professionel maler, der maler til erhverv? Standard Yunik acryl vægmaling er målrettet den ambitiøse maler, der ønsker et professionelt resultat, der et er let at male med og dækker effektiv. Yunik Pro er derimod målrettet den erfarne erhvervsmaler med tanke på effektiv maling i erhverv.
Skal du bruge vægmaling i en særlig farve, tilbyder din lokale Bygma også toneservice. På Bygma.dk kan du også bestille toning af din vægmaling, så du får en af de populære NCS farver.
Vær opmærksom på, at toning af maling betyder, at du ikke kan returnere malingen.
Maling af vægge tager sjældent lang tid. Oftest er det overvejelser og gennemgang af farvekort, køb af malingen samt de forberedende øvelser der tager tid. Især flytning af møbler og afdækning er tidskrævende.
I din lokale Bygma kan du få konkret hjælp og vejledning til hele dit projekt. Sammen med vores overordnede råd til valg af maling, kan du dog også læse grundlæggende forhold, du bør tage i betragtning når du vælger farver og køber tilbehør.
Tag altid udgangspunkt i et NCS eller RAL farvekort når du vælger farver. NCS og RAL farver er internationale standarder, der går på tværs af alle typer vægmaling - ja, alle typer maling. Udover at følge en fælles standard, bør du overveje følgende, når du skal vælge farver og vægmaling:
Vægmaling på virker rumstørrelse og lysindfald: Hvis værelset er lille, kan lyse farver få rummet til at virke større og mere luftigt. Hvis rummet er stort, kan mørkere farver være med til at skabe en mere intim atmosfære. Overvej også, hvor meget naturligt lys rummet får, da dette påvirker, hvordan farverne ser ud i forskellige tidspunkter af dagen.
Vægmaling påvirker stil og stemning: Overvej den stil og stemning, du ønsker at skabe i din stue. Hvis du ønsker en afslappende og rolig stemning, kan pastelfarver eller bløde neutrale farver være et godt valg. Hvis du ønsker en mere livlig og energisk stemning, kan stærkere farver som rødt eller blåt være et godt valg.
Møbler og tilbehør: Tænk på farverne på dine møbler og tilbehør, og hvordan de vil se ud i forhold til farverne på væggene. Du kan vælge farver, der supplerer eller kontrasterer dine møbler, afhængigt af den ønskede effekt.
Personlig præference: Vigtigst af alt skal farverne på væggene afspejle din personlige smag og stil. Vælg farver, du holder af, og som får dig til at føle dig godt tilpas i dit hjem.
Selv den bedste vægmaling bliver en frustrerende oplevelse, når malerrullen og penslen ikke suger og afgiver malingen ordentligt. Derfor er det vores entydige anbefaling af købe tilbehør i god kvalitet fra Guldberg, Stiwex og Yunik, der gør arbejdet lettere og pænere - første gang!
Du opdager altid revner og sprækker, når møblerne er fjernet og du går i gang med at dække. Derfor vil du altid sætte pris på, at have købt spartelmasse og fugemasse sammen med din vægmaling.
Til et værelse, skal du sjældent købe mere end en tube let spartelmasse og en patron fugemasse.