Murmaling

Stærke og flotte facader med murværk

Boligens facader, sokler og murværk udsættes ikke kun for vind og vejr, de er også tit mål for grus, jord, insekter og vand fra utætte eller overbelastede tagrender.

Murmaling, facademaling og sokkelmaling er derfor også den vigtige del af boligens udendørs vedligehold, der sikrer at facaden, pudset samt beton er både modstandsdygtig og flot. Det er samme maling, der også beskytter fundament og murværket mod større skader for især indtrængende vand.

Stort udvalg i Skalcem og Yunik murmaling

I Bygmas udvalg finder du bl.a. Skalcem 100 i populære farver, vandskuringsmørtel og multipuds. Med Skalflex produkter kan du etablere en flot jævn overflade på gamle mure, husets slidte mursten og sågar give porebeton og gasbeton en flot finish.

produkter

+ Vis alle

    Murmaling fra Yunik og Skalcem

    Mere om mur- og facademaling

    Udendørs murmaling og facademaling er produkter målrettet til at vedligeholde boligen, så hårde vejrforhold og slitage ikke baner vej for varige skader. Det er også mur- og facademalingen der bidrager markant til boligens fremtoning, hvorfor du ønsker god kvalitet, der sikrer stærke farver der holder i mange år.

    Facade- og murmaling er ofte et stort arbejde, hvorfor du ønsker resultater der holder i lang tid.   Bygmas udvalg finder du samme produkter, som anvendes i professionelle entrepriser. På den måde bliver dit arbejde ikke kun lettere, men holder også markant længere.

    Yunik murmaling

    Yuniks murmaling er baseret på silikone-emulsion og er målrettet udendørs facademaling, helt specifikt til mineralske overflader. hvor der er behov for en diffusionsåben maling. I modsætning til Wood Care facademaling er den ikke egnet til træværket, men kun beton, puds og andre mineralske overflader.

    Murmalingen sikrer at du får en robust og meget vejrbestandig overflade. I og med snavs, støv, pollen og begroning har svært ved at sætte sig på den stærke overflade, opnår du også facader med selvrensende effekt. Dermed får du en flot murfarve umiddelbart efter maling, men også efter flere år.

    Over tid kan du med fordel rengøre facader og murværk med Yunik facaderens. Se udvalget af facaderens her.

    Yunik wood care facademaling

    I modsætning til Yunik murmaling er Wood Care facademaling en diffussionstæt akrylmaling målrettet træværket. Den er særligt velegnet til træværk på facader og udhæng hvor der ikke er risiko for vandfælder - dvs. at vandet bliver stående eller samler sig på overflader.

    Hvor olie- og vandbaseret træbeskyttelse er målrettet træværk kan Woodcare også bruges i kombination med mineralske overflader. Dermed opnår du en mere ensartet beskyttelse og udtryk på facaderne.

    Populær og udbredt Skalcem 100 murmaling

    Skalcem 100 er en indfarvet murmaling på cementbasis, der giver dig en særlig stærk, vejrbestandig, vaskbar og fløjsmat overflade.

    Især Skalcems fløjsmatte overflade er blevet utrolig populær de seneste 10 år fordi den efterlader en vedligeholdelsesvenlig murfarve uanset om det er i kælderen eller udenfor. Kombinationen af flot og stærkt udseende betyder, at du får facader og murværk der tåler selv barskt kystnært klima.

    Du kan bruge Skalcem murmalingen på faste, mineralske underlag, såsom letklinker, porebeton, beton, pudsede og vandskurede mure og lignende.

    Lys facademaling på husvægge

    Andre typer udendørs maling

    Mur- og facademaling dækker en stor vifte af produkter, der både er velegnede til murværk, træværk og metal. De akrylbaserede produkter beskytter overfladerne ved at danne en vand- og smudsafvisende membran, der er diffusionslukket, mens de kalk- og cementbaserede oftest er diffusionsåbne.

    Udover deres opdeling i diffusionsåbne og diffusionslukkede typer, finder der andre grupperinger af udendørs maling. Herunder kan du læse kort om sokkelmaling, silikatmaling og tagmaling.

    Sokkelmaling

    Soklen på boligen er særlig udsat for vand og indtrængende fugt, men også sten, grus og jord kombineret med slid fra bl.a. haveredskaber. Derfor kræver soklen også en murmaling af særlig slidstærk karakter: Sokkelmaling.

    Selvom mange former for mur- og facademaling også er egnet som sokkelmaling, bør du vurdere belastningen af den pågældende sokkel, og vurdere om den vil have gavn af et specialiseret produkt som Yunik Sokkelmaling.

    Når du vælger sokkelmalingen bør du også overveje farver, der står i kontrast til murfarven, for at opnå en flot facade med klart opdelte linjer.
    I forbindelse med sokkelmaling er samtidig utrolig vigtig, at du først reparerer eventuelle revner og skader på soklen grundigt. Sokkelmaling i sig selv kompenserer ikke for skader på soklen.

    Silikatmaling

    Silikatmaling er en facademaling beregnet til mineralske underlag, dvs. beton, sten og puds. Silikatmalingen er baseret på kaliumsilikat, også kaldet vandglas, og er særlig anbefalet hvis du ønsker facader og mure med en mat og gammeldags finish, der minder om kalkmaling.

    Særligt i forbindelse med udendørs murværk er silikatmalingen oftest mere robust og vedligeholdelsesvenlig end kalkmaling. Som udgangspunkt fraråder vivi, at uerfarne anvender silikatmaling, men i stedet benytter Yunik murmaling eller Skalcem 100.

    Obs: Silikatmaling kan ikke bruges på træ, stål, gipsplader, plastik og andre flader, der ikke indeholder silicium (dvs. på ikke-mineralske materialer).

    Tagmaling

    Fibercement plader og tegl bliver udsat for store belastninger, hvorfor de over tid mister deres oprindelige overfladebehandling og udtryk. Især de nordvendte tage udsættes for særlig hård begroning, hvorfor de underlæggende tagplader også bliver grimme.

    Tagmaling er en billig måde, at genopfriske tagpladernes overfladebehandling på. Det kræver dog grundigt forarbejde med rengøring af taget, for at sikre et underlag som malingen kan hæfte på.

    Obs: Selvom tagmaling forskønner tagpladernes udtryk, kan den ikke anvendes til at reparere eller forlænge levetiden på et slidt tag.

    Mere til facade- og murmaling

    Afdækningstape og plastik

    Effektiv afdækning

    Beskyt inventaret og få en flottere finish med afdækningstape, plastik og pap i bedste kvalitet.

    Murerartikler herunder beton, mørtel og cementmix

    Murerartikler

    Hos Bygma finder du præcis det du har brug for, om det er reparationer eller støbning af fundament.

    Træbeskyttelse til terrassemøbler

    Guide til Pinotex træbeskyttelse

    Sådan vælger du træbeskyttelse og behandler træværket.