Søm

Alt i søm, dykkere og kramper til træ og beton

Søm er en væsentlig bestanddel i at samle alle former for byggeri og håndværk og findes i et utal af styrker, størrelser og konstruktioner for at understøtte funktionen.

Fra udvalget hos Bygma kan du købe dykkere og kramper, der er designet til at gøre arbejdet let og usynligt med hæfte- og dykkerpistol, ringsømmene til hurtig opsætning og samling med sømpistol, firkantede søm til trækonstruktioner og de hårdføre betonsøm, når du skal montere i hårde materialer.

Husk at kontrollere korrosionsklassen i forbindelse med trykimprægneret træ og udendørs byggeri - benyt evt. guiden til korrosionsklasser forbundet med skruer.

Hammer der slår søm i træ

Find det rette søm

Sømmets evne til at bære og fæstne emner afhænger dels af materialerne, der skal fastgøres, men også af sømmet selv. Et søm er derfor ikke bare et søm; det er vigtigt at vælge det rette søm til opgaven, uanset om du blot skal hænge billeder op, eller om du skal binde lægter og bjælker sammen med hulplader.

Betonsøm til hårde materialer

Betonsøm er beregnet til befæstelse af byggematerialer mod betonvægge eller andre overflader i hårde byggematerialer. Den store fordel er, at du ikke behøver at bore i materialerne eller anvende særlige ankre eller dyvler.

Som udgangspunkt er betonsøm i Bygmas udvalg beregnet til indendørs brug og fås både i løs form eller til brug i en sømpistol.

Dykkere til usynlig befæstelse

Dykkere er små, tynde søm, der ofte bruges til f.eks. fodpaneler eller møbelkonstruktion, hvor du helst ønsker, at sømmet er nærmest usynligt, når det er hamret ind. Det efterlader dit arbejde med et utrolig pænt og professionelt udseende.

Dykkere er også særdeles velegnede til reparationer og små projekter, hvor præcision og æstetik er afgørende, og det ikke er muligt at benytte skruer. Her sikrer sømmet, at du får en stærk og holdbar fastgørelse, som er let at skjule.

Obs: Når du benytter dykkere i stedet for firkantede søm, skal du være opmærksom på, at de kan være særdeles svære at hive ud igen, eftersom hovedet er meget lille og oftest hamret ind i træet med en dykker.

Firkantet søm til træværk

Skal du bygge hegn, skur eller andre former for træværk, hvor du ikke ønsker at bruge skruer, er firkantede søm det mest stabile og hårdføre udgangspunkt. Firkantede søm er næsten altid udgangspunktet for både professionelle og gør-det-selv entusiaster, når der skal arbejdes med træ.

Et firkantet søm giver ekstra greb og sikrer en holdbar fastgørelse mellem emner af træ. Den firkantede form modvirker desuden risikoen for, at der opstår revner, eller at træværket splintrer, når du hamrer dem i.

Kamsøm - til ekstra stærke konstruktioner

Skal du lave træværk, hvor du har behov for, at træet samles særligt robust, er kamsøm dit førstevalg. Kamsøm er genkendelige ved de små kamme langs skaftet på sømmet, der forhindrer, at emnerne af træ trækkes fra hinanden - i princippet ligesom modhager på en krog.

Skal du i gang med tagkonstruktioner, tagdækning eller montering af OSB eller krydsfiner som undergulv, er kamsøm det rette sted at starte. Med kamsøm kan du være sikker på, at dine konstruktioner er både stabile og pålidelige.

Kramper til trådhegn, plast og presenninger

Kramper er U-formede søm, der bruges til at fastgøre trådnet, hegn og andre materialer til trærammer. De er ideelle til udendørs projekter som havehegn, dyreindhegninger og espalier.

Kramper sikrer en stærk og stabil fastgørelse, der kan modstå vind og vejr. De er nemme at benytte, uanset om du bruger en hammer eller pistol.
Flertallet af kramperne i udvalget hos Bygma er korrosionsbestandige, hvorfor de er egnede til udendørs projekter som trådhegn.

Papsøm til tagpap, plast og presenninger

Visse materialer kræver, at hovedet på sømmet er så bredt som muligt for at fastholde det mod træ eller beton.

Papsøm er det rette valg, når du skal sømme tagpap fast til f.eks. krydsfiner, da det store hoved sikrer, at tagpappen ikke kan rive sig fri eller rive sig i stykker.

Båndede ringsøm og tromlesøm

Skal du udføre meget arbejde, enten som professionel eller fordi du har kastet dig ud i et stort projekt, er en dykker- eller sømpistol et uundværligt redskab.

I den forbindelse får du brug for båndede ringsøm eller tromlesøm, som sikrer hurtig og sikker fremføring af næste søm i rækken.

Hos Bygma kan du købe ringsøm og tromlesøm til bl.a. TJEP, DEWALT, Milwaukee og Ryobi sømpistoler. Husk at konsultere sømpistolens vejledning for hvilke størrelser, den kan håndtere.

Tjep sømpistol gør det let

Gør arbejdet let, hurtigt og præcist

Skal du igang med en terrasse, opsætte fodpaneler eller lægge tagpap, skal der ofte bruges mange søm og en masse gentagende arbejde. Her kan det godt betale sig, at kigge anskaffe sig nyt værktøj for, at gøre hele arbejdet meget lettere. Læs mere om søm-, dykker- og stiftepistoler....

Sømpistol til det hårde og grove arbejde

I Bygmas udvalg af luftværktøj finder du både sømpistoler, dykkerpistoler og stiftepistoler, der har hver deres funktion. Til det hårde og grove arbejde med større træværk, som f.eks. et hegn eller en tagkonstruktion, skal du bruge en sømpistol, der sikrer, at monteringen og befæstelsen er robust og vedholdende, uanset hvordan trækonstruktionen belastes.

Dykkerpistol til de skjulte søm

Du bruger dykkere i forbindelse med lidt pænere arbejde, hvor du helst ønsker, at sømmets hoved ikke er umiddelbart synligt. Til denne lejlighed er dykkerpistolen bedre indrettet. Her skal du være opmærksom på, at du køber en god dykkerpistol og gode dykkere, så især dybdejusteringen bliver præcis, og pistolen ikke efterlader mærker i f.eks. terrassebrædderne eller panelerne.

Stifte- og hæftepistol

Stifte- eller hæftepistoler gør det enklere at udføre befæstelse af tynde materialer, kabler og ledninger. Arbejder du f.eks. med polstring af møbler, fastgørelse af stof på byggeplader eller helt tynde trælister er det værd at kigge på en god stifte- eller hæftepistol.

Du kunne også været interesseret i

Hammer fra Hultrafors

Hammer

Find en god, solid og gennemførte professionel hammer fra udvlaget på Bygma.dk

Makita sømpistol til lister

Luftværktøj

Find din næste dykker, stifte eller sømpistol i udvalget af luftværktøj til enten kompressor eller med batteri.

Bolte, skruer og beslag

Skruer, beslag og befæstigelse

Find alt i skruer, beslag, bolte og befæstigelse til dit byggeprojekt.