Alarmer

Skal dit hjem sikres ekstra mod brand og indbrud? Sov mere trygt om natten ved at sikre dit hjem med røgalarm og tyverialarm. Under alarmer finder du røgalarmer fra Lemvigh-Müller og JO-EL samt tyverialarmer uden abonnement fra SikkertHjem.

Love og regler for røgalarmer

Bygma fører både batteridrevne røgalarmer og røgalarmer der tilkobles elnettet, men som har et batteri til backup. Det er et lovkrav i nye huse og lejligheder, der er bygget efter 1. december 2004, at der er et røgalarmanlæg, som er tilkoblet elnettet. Hvis du bygger nyt hus, er det dit ansvar at få monteret røgalarmer, da det er bygherrens ansvar. Når du bygger om og laver tilbygninger, som kræver byggetilladelse, vil kommunen i nogle tilfælde kræve, at du installarer et røgalarmanlæg.

Nederst på siden kan du læse om placering og vedligeholdelse af røgalarmer samt hvilke love og regler der gælder for røgalarmer.

Rabat på din forsikring med tyverialarm

Flere forsikringsselskaber tilbyder rabat på din indboforsikring, hvis du installerer en SikkertHjem alarm. Tag derfor kontakt til dit forsikringsselskab og hør dem, hvad de kan tilbyde dig.

Alarm uden abonnement

En anden fordel ved SikkertHjem alarmer er, at det er uden abonnement. Det gør det billigere for dig at have en tyverialarm. Hvis du skulle være uheldig med indbrud, vil du og fire selvvalgte personer som fx din nabo og genbo få en sms. Dermed kan en eller flere af jer gøre noget med det samme.

produkter

+ Vis alle


    Placering af røgalarmer

    Sæt røgalarmen op i loftet og ved loft til kip eller hems på loftets højeste punkt, da røg søger opad og samler sig under loftet. Placer røgalarmen mindst 50 cm fra hjørner og mindst 1 meter fra vinduer, udluftningsventiler og døre. Røgen er langsommere til at trænge ud i hjørner og du risikerer, at røgen blæser væk , så alarmen ikke går i gang ved vinduer, udluftningsventiler og døre. Placer mindst en røgalarm på hver etage i boligen og ved trappeopgangen. Sæt også røgalarmer op i nærheden af alle soveværelser. Stegeos, vanddamp og røg kan sætte alarmen i gang, så undgå derfor at sætte røgalarmer op lige ved siden af køkken, badeværelse, pejs eller brændeovn. Hvis du kun sætter en alarm op, er det vigtigt ikke at placere den i et rum, som ofte er lukket. Måske når røgen ikke et lukket rum, eller du hører ikke lyden, når du sover.

    Vedligeholdelse af røgalarmer

    Du må ikke male røgalarmer, da maling lukker kanalerne og derved kan røgen ikke nå sensoren. Støv kan også lukke kanalerne, så røgen ikke kan nå sensoren eller give falsk alarm. Du skal derfor jævnligt fjerne støv med en let fugtig klud eller støvsugeren. Ca. en gang om måneden skal du teste røgalarmerne samt ved montering og når du har været bortrejst. Levetiden for røgalarmer er ca. 10 år og derfor skal du indimellem skifte dem.