Efter et par sæsoner har de fleste træsorter tendens til at blive lidt kedelige i overfladen, og en grundig rengøring og behandling hjælper til at give din træterrasse glød og farve igen.
Bygma tilbyder terrasseolie fra Pinotex og Yunik til alle overflader på alle typer træterrasser. Der skal ikke meget til at give træterrasse et nyt sund udseende.
Yunik og Pinotex Terrasseolie er en træolie, der er fremstillet specifikt til din træterrasse, og vedligeholder udendørstræets naturlige farve og sundhed, den vandafvisende overflade samt bekæmper alger og andre typer begroning effektivt.
+ Vis alle
Terrasseolie må aldrig forveksle med træmaling eller træbeskyttelse. Det er specialiseret produkt til at vedligeholde og tilføre terrassebrædder deres vigtige organiske tilsætningsstoffer.
Alle former for træ er organisk, tørrer ud over tid og pigmenter udsættes for solens barske UV-stråler. Samtidig udsættes terrassen for slid og skidt som kræver et særligt produkt med ekstra beskyttelse: Terrasseolie!
Du kan bruge en række forskellige produkter til at pleje og renovere terrassen med, men det bedste sted at starte, er en hel almindelig og grundig rengøring.
Når overfladerne er rengjorte og træet er tørt, kan du bedst vurdere hvordan du giver træet nyt liv og beskytter det mod vejr, slid og begroning. Det kan være du skal fjerne splinter, reparere på træværket og evt. udskifte enkelte terrasseskruer eller klips.
Her på siden finder du en quick guide til behandling med terrasseolie, der beskriver processen trin for trin, så du får en god oplevelse og et holdbart resultat.
Fortsæt til guiden
Der findes ikke nogen entydig vejledning til hvor tit du skal behandle terrassebrædder med terrasseolie. Intervallet afhænger meget af hvilken type træ din terrasse er lavet af, hvor udsat den er for sol, vand og skidt samt hvilken olie, som træet tidligere har fået.
Som udgangspunkt anbefaler vi, at du frisker terrassen op med terrasseolie en gang om året. På den måde vedligeholder du træets beskyttelse, styrker træets naturlige farve samt den vandafvisende overflade.
Selvom der er mange fællestræk mellem terrasseolie og træolie, anbefaler vi altid brugen af terrasseolie.
Den største forskel mellem træolie og terrasseolie er hvor grundig beskyttelse olien tilfører udendørstræet.
Træolie er typisk beregnet til træværk, der ikke udsættes for trafik, ophold og slid, og derfor ikke helt så beskyttende som terrasseolie.
Bruger du almindelige træolie til træterrassen skal du regne med at behandle den både forår og efterår for at give træet tilstrækkelig beskyttelse.
Gør du det til en årlig opgave af behandle din terrasse med olie, behøver det ikke være tidskrævende eller tungt, at nyde en flot terrasse hele sommeren.
Fordi vi også ønsker, at du bevarer og beholder træværket længst muligt, og får en god oplevelse, har vi samlet en quick guide til dig. Guiden lægger ud med rengøring af plankerne på din terrasse og fortæller hvordan du efterfølgerne bruger enten Yunik eller Pinotex terrasseolie til at behandle træet med.
Det er vigtigt at rengøre din terrasse inden du begynder, at behandle med olie. Over tid samler træets overflade en masse skidt og fedt, som forhindrer olien i, at trænge ordentlig ind i træet.
Fugt træet så det er klar til rengøring
Start med at skylle terrassen af med en haveslange. Undgå at bruge højtryksrenser, da den kan beskadige træværket, hvis den er indstillet til for højt tryk.
Vil du absolut bruge en højtryksrenser, anbefaler vi du bruger en specifik forsats der er beregnet til rengøring af terrassen.
Benyt terrasserens
I vores udvalg finder du terrasserens, der letter rengøring af overfladerne. Se terrasserens her.
Følg vejledningen på terrasserensen, fordel det på træværket og lad det virke i den tid som står i vejledningen. Lad det dog ikke ligge for længe på træet.
Vask plankerne grundigt
Skrub brædderne grundigt, så du kan se skidt, møg, alger og evt. mos løsne sig.
Der skal ofte lægges lidt kræfter i for at få det hele væk. Ofte vil du allerede her få den tilfredsstillende oplevelse, at træet får noget af sin oprindelige farve igen.
Lad terrassen blive tør inden du starter på terrasseole
Benyt igen haveslangen til at skylle terrassen, terrasserens og skidtet væk.
Lad herefter træet tørre grundigt, inden du starter på behandling med terrasseolie.
Når terrassebrædderne er helt rene, kan du behandle dem med terrasseolie. Men tjek lige vejrudsigten en gang ekstra - er der risiko for regn eller nattefrost de næste 2-3 dage, må du vente med at behandle træet.
Undgå direkte sollys. Præcis som ved træbeskyttelse, er det bedst at male i skygge eller i let overskyet vejr.
Start langs plankeværk og murværk
Start med at behandle endestykker og planker, der ligger ind til hus, hegn og have med en pensel, så du lettere kan skifte til en malerrulle bagefter. Sørg for at bruge lange lige strøg uden for meget overlap, så du får en jævn behandling uden store nuanceforskelle.
Tip: Planlæg hvordan du behandler terrassen, så du undgår at gå på de behandlede brædder undervejs.
Husk at behandle mellem brædderne og endestykker
Det er vigtigt at behandle træet ned mellem de enkelte brædder. Det er tit tidskrævende, men det er lige så vigtigt at beskytte siderne af plankerne som overfladen.
Tilsvarende glemmes endestykkerne tit og de kræver også behandling med terrasseolie for at forhindre fugt i at trænge ind i brædderne.
Brug evt. en rulle til de store overflader
Du kan sagtens bruge skaft og en malerrulle, når plankerne ind mod boligen, hegn og havearealer er klaret. Det vigtige er at fastholde lange strøg uden de store overlap.
Lad herefter terrasseolie trække jvf. vejledningen fra Pinotex eller Yunik. Husk at tørre områder med overskydende olie af.
Gentag behandlingen dagen efter
Giv træet tid til at optage olien i mindst et døgn, og giv herefter terrassebrædderne en omgang mere.