I Bygmas udvalg finder du byggeplader af krydsfinér du skal bruge, uanset om du skal beklæde vægge, eller etablere underlægning til et nyt gulv eller tag, hvor høj styrke er et krav til byggeriet. Skal du bruge krydsfiner i forbindelse med tagkonstruktion, fører Bygma også tagpap, tagplader og eternitplader.
Gå til kategorien vandfast krydsfinér, hvis du skal bygge udendørs eller bruge krydsfiner der er delvist eksponeret for regn og vejrforhold. På denne side finder du primært finerplader, der har anvendelsesklasse I eller II, som kun er egnet til brug i byggeri med tørre omgivelser eller lav luftfugtighed.
+ Vis alle
Krydsfiner er et alsidigt materiale, der anvendes i en bred vifte af byggeprojekter på grund af dets styrke og holdbarhed. I boligbyggeri bruges krydsfiner ofte til vægbeklædning, som undergulv, undertag og til facadebeklædning, hvor dets fugtafvisende egenskaber beskytter mod vejrpåvirkninger.
Inden for byggeri er der standarder for krydsfinerpladers kvalitet. Standarderne sikrer at de forskellige pladetyper og materialeegenskaber overholder et fast sæt af retningslinjer afhængig af hvad pladen kan og må anvendes til.
Langt størstedelen af krydsfiner til byggeprojekter er granfiner eller birketræsfiner, der har hver deres fordele.
Granfineren er billigere og i mange tilfælde det bedste valg til undertag, undergulve og isolerende vægge og facadebeklædninger.
Birketræet er hårdere, har en naturlig modstandsevne over for fugt, men er også dyrere.
Krydsfiner fås også i mere ædle og eksotiske træsorter, når der er behov for, at pladen skal have en særlig flot overflade til facadebeklædning, vægge, møbeldesign eller konstruktion af både. Her er prisen en helt anden end den, du ser på granfiner og birketræsfiner.
Krydsfinerplader fremstilles ved at lime og presse tynde plader sammen under høje varmegrader. Processen og krydsfineren er omfattet af mange europæiske og globale standarder, der skal sikre, at du trygt kan anvende dem til f.eks. undertag, undergulv eller til udendørs brug såsom udhæng eller facadebeklædning.
Der er særligt tre standarder, som gør-det-selv-håndværkere skal være særdeles opmærksomme på.
EN-314: Angiver limens klasse og kvalitet, således at klasse I er en lim, der kræver, at krydsfineren kun bruges i tørre omgivelser. Klasse II kan tåle periodisk lavere niveauer af fugt, mens klasse III er fugtbestandig og medvirkende til, at krydsfineren ofte kaldes vandfast krydsfiner.
EN 635: Angiver, hvor flot og plan overfladen er. Til undertag, undergulv og skjulte vægge er det unødvendigt at bruge penge på dyre og flotte krydsfinerplader; her er klasse III den bedste krydsfiner. Til synlige overflader skal du kigge efter EN 635 klasse I eller S, hvor krydsfinerens overflade henstår næsten eller helt fejlfri.
EN 636: Angiver, hvordan krydsfineren som helhed kan tåle fugt og vand. Her tages både limen, træsorten og træets kvalitet i betragtning for at vurdere, om pladen som helhed kræver tørre forhold, kan tåle let fugt eller er meget fugttolerant. EN 636-I kræver, at pladen bruges i helt tørre omgivelser, 636-II at krydsfineren tåler periodisk lav fugt, og 636-III henviser til, at pladen er særdeles fugtafvisende - i byggeriet ofte kaldet vandfast krydsfiner.
Selvom tilnavnet "vandfast" antyder, at krydsfineren kan tåle vand, er det ikke tilfældet. Krydsfiner i anvendelsesklasse III er særdeles fugtafvisende og er velegnet til facadebeklædning eller byggeri, hvor pladen kortvarigt og i mindre grad udsættes for høj fugt og regn.
Forventer du, at overfladen udsættes for høj fugt og meget regn, skal krydsfineren efterbehandles, eller du bør overveje fibercementplader/planker som et mere vejrbestandigt alternativ.
Krydsfiner er blandt de træplader, der har den absolut bedste fugtafvisende egenskab og er derfor velegnet til udendørs brug. Det er dog vigtigt at vide, at krydsfiner ikke tåler varig fugt eller vand.
I forbindelse med udendørs brug skal du kontrollere, at krydsfineren overholder EN 314-3 og enten EN 636-2 eller EN 636-3 afhængig af, hvor ofte og i hvilket omfang du forventer, at pladen udsættes for fugt.
Til udendørs brug skal krydsfinerpladen efterbehandles med træbeskyttelse for at øge dens modstandsevne over for fugt og vand.
Ja. Krydsfiner, der overholder EN 636-II og EN 636-III, kan tåle fugt i nogen eller højere grad, men kun i kortvarige perioder. Krydsfiner kan ikke tåle at blive udsat for varig fugt eller vand.
Under møbelkrydsfiner kan du finde krydsfinerplader til byggeri, der har en særlig høj overfladekvalitet, typisk klasse I eller S. Pladerne er dog ikke belagt med en dekorativ finer, ligesom der stadig er tale om konstruktionsfiner til byggeri.
Den krydsfiner, du finder under møbelkrydsfiner, er derfor primært egnet til situationer, hvor du skal bygge indretning, skænke, reoler og beklæde vægge med en finer, hvor den ene side er pudset, glat og særdeles dekorativ. Pladerne er ikke egnet til møbelproduktion eller industri.
Selvom krydsfinerplader er et billigt og fleksibelt materiale, er både MDF og OSB gode alternativer. OSB (Oriented Strand Board) er en nyere pladetype lavet af resttræ, der er endnu billigere end krydsfiner. Anvendelsesmulighederne er omtrent de samme og til byggeri er de opdelt i fire grupper
MDF (Medium density fibreboard) er kendt fra indendørs byggeri, herunder møbler og øvrig indretning. Den finere struktur gør det lettere at fremstille bordplader, låger og møbler på samme måde som massivt træ.
Afhængig af udformning og kvalitet, kan pladerne have så elegante overflader, at de modsat OBS og krydsfinér ikke behøver maling.
Til konstruktionsbrug (i henhold til DS/EN 13986) accepteres plade kvaliteter i anvendelsesklasse 1. Kun MDF.HLS accepteres i anvendelsesklasse 1 og 2 mens MDF ikke accepteres i anvendelsesklasse 3.
