MDF er en forkortelse for Medium Density Fibreboard. Hos Bygma kan du købe MDF, der er maskinfremstillet og formstabil. MDF-pladerne er primært målrettet dig, der skal lave indendørs projekter.
MDF er bl.a. velegnet til låger, skabe, paneler, sokler og møbler
MDF pladerne i Bygmas udvalg af byggeplader er velegnede til møbler, låger, sider og hylder til klædeskabe. Til udendørs projekter anbefaler vi, at du køber krydsfinerplader eller OSB plader.
MDF plader minder om spånplader, men har markant højere densitet og brudstyrke, da træfibrene er sammenpresset med lim under højtryk. MDF-plader er prisbillige, når træfiberplader som krydsfinér, OSB og melamin ikke er et krav. Pladerne er typisk fremstillet af nåletræ, fås i forskellige tykkelser, og hos Bygma tilbyder vi hurtig levering lige til døren. Er du i tvivl om, hvilken plade du skal vælge, kan du læse mere om MDF her på siden.
+ Vis alle
MDF er meget udbredt i forskellige produkter og byggeprojekter i kraft af både styrke, lave priser og ensartet overflade.
En af grundende til, at de er mere udbredte i produkter og byggeprojekter er, at MDF er lettere at tilpasse og skære i, hvor egenskaberne minder mere om massivt træ end fx spånplader eller OSB-plader.
Til private er udvalget af MDF typisk målrettet møbler, klædeskabe og andre mindre hobbyprojekter, men er også egnet til gulve, skillevægge m.m. selvom der er andre byggeplader der er bedre egnede end MDF til disse formål. Når du køber MDF til et specifikt projekt, skal du orientere dig om den pågældende plades klasse.
Indenfor OSB og krydsfiner findes også anvendelsesklasse 3. P.t. findes der ikke MDF plader der gyldigt kategoriseres som vandfast MDF under Dansk Standard.
Fordi brudstyrken af MDF plader er markant lavere end krydsfiner og OSB, men stadig højere end traditionelle spånplader, er der mange steder, hvor du kan overveje MDF plader som materiale.
Som udgangspunkt er MDF klasse 1 og 2 bedst anvendt i indendørs projekter, men kan i visse situationer og med vandfast MDF også bruges til udendørs projekter.
Fordi MDF plader er betydeligt mere følsomme overfor fugt end krydsfiner og OSB plader, kan de generelt kun anvendes indendørs. Anvendes de udendørs, skal MDF efterbehandles grundigt.
Med en lavere pris end tilsvarende i krydsfiner og OSB, kan du overveje dem til følgende udendørs projekter.
Til mere varige løsningerne end skilte, opbevaringskasser og plantekasser, kan du købe MDF-plader i anvendelsesklasse 3, også kendt som vandfast MDF.
Vær opmærksom på, at selvom vandfast MDF (klasse 3) er betydelig mere modstandsdygtig, skal den stadig efterbehandles. Læs altid produktbladet grundigt før indkøb, så du er sikker på at pladerne er egnede til dit projekt eller kontakt din lokale Bygma.
Hvor spånplader og OSB kan være drilske at skære i, minder MDF betydeligt mere om ordinært massivt træ. Da fibrene er udsat for højt tryk under fremstilling, bliver pladerne mere faste og derfor mere robust at arbejde med, når du skal skære dem til.
Pladerne kan du skære i med de fleste almindelige typer save, blot du er opmærksom på klingen. Fordi MDF-pladerne er hårdere og tungere end andre plader, slider de mere på savklinger og fræsejern.
Fordi et fiberboard er fremstillet af træfibre, opstår der meget fint støv, når du skærer i pladerne. Derfor skal du altid huske at bruge åndedrætsværn mens du beskærer pladerne.
MDF-plader i klasse 1 er ikke vandfaste, hvorfor fugten i vandbaseret grunder og maling vil trænge og ødelægge pladen. For at kunne male MDF plader skal du benytte MDF plader i klasse 2, eller forsegle MDF pladen med en oliebasere grunder, montere et lag finér eller overveje at bruge folie til at beklæde overflade med.
Har du ikke allerede købt MDF, men skal bruge en træplade der tåler at blive malet, bør du overveje krydsfinerplader i stedet for.
MDF-plader fås ikke kun i forskellige tykkelser eller leveret i forskellige mål. Pladetyperne tager ofte udgangspunkt i de forskellige anvendelsesklasser, og henvender sig til dine forskellige behov.
På Bygma.dk kan du købe de mest gængse typer MDF plader brugt indenfor det professionelle byggeri, men du kan orientere dig i de alle typer her.
Almindelig MDF - Til hobbyprojekter, udsmykning (paneler og lister) møbler, udsmykninger og bord. Almindelig MDF tåler ikke vedvarende fugt og er ikke brandsikker. Her er typisk tale om klasse 1 plader.
Brandhæmmende MDF - Almindelig MDF plader er ikke brandsikre og må ikke anvendes til vægge og lofter. De fås dog i en brandhæmmende udgave, der er egnet til indvendig beklædning, skillevægge og lofter.
Fugtbestandig og vandfast MDF - Fugtbestandig (MR) MDF, ligger under anvendelsesklasse 2 og 3. Modsat almindelig MDF i anvendelsesklasse 1 er fugtbestandig MDF også velegnet til brug i badeværelser, bryggers og andre fugtige omgivelser. Fugtbestandige plader kendetegnes ofte ved en karakteristisk grøn farve, men findes også i gennemfarvet brun eller sort MDF..
Farvet MDF / Melamin- For at du ikke skal male, kan du også få MDF plader i sort og hvid. I mange tilfælde har de også betegnelsen melaminplader. Her skal du dog være opmærksom på, om den pågældende melamin er bygget omkring traditionelle spånplader, MDF plader eller HDF.
Overfladebehandlet MDF - Da almindelige plader ofte anvendes til skabe, låger og møbler, men ikke er velegnede til maling, kan du også købe overfladebehandlet MDF. Her leveres pladen enten med en overflade i finér eller melamin, for at etablere en flot finish.
Pga. de lave priser og en ensartet overflade, er MDF utrolig populært. Men der er rigtig mange situationer, hvor du bør overveje andre typer byggeplader fra Bygmas udvalg.
Gulve: Overvej OSB type 3 når du skal etablere undergulv inden du lægger laminatgulv eller vinylgulv.
Tag: I forbindelse med tagpap eller etablering af undertag, anbefaler vi OSB type 3, der er certificeret til tagkonstruktioner.
Lofter: Profilbrædder, akustikplader og gipsplader er det foretrukne valg til ofter, da MDF plader typisk er betydelig tungere.
Skillevægge: Oven på gipsplader eller som erstatning for gipsplader er både MDF og OSB et godt valg. Vær dog opmærksom på, at særligt OSB kan være drilsk at skrue i.
Bordplader: Især i køkken og badeværelser er MDF klasse 1 særlig sårbar overfor fugt. Her kan du med fordel bruge de færdiglavede bordplader, eller plader med overflade af melamin.