...

2017

Bygma Gruppen åbnede i foråret 2017 sin første proff-forretning og tømmerhandel med drive-in i Reykjavik. Kort forinden åbnede vi en ny forretning og tømmerhandel på Vestfjordene i Island til både proff og private.

Ligeledes åbnede vi i foråret en helt ny proff-forretning, Bygma Aalborg C. Dette var et ”green field” projekt, som gav gode muligheder for energirigtig projektering. Bygma Frederiksværk gennemgik en omfattende om- og nybygning, og fremstår nu som moderne proff-forretning med drive-in, lagerhal og proff-butik i to etager.

Kendskabet til Bygmas sponsorat af det danske herrehåndboldlandshold slog for alvor igennem, og bidrager til en øget kendskabsgrad.

...

2018

I Danmark er Bygma Gruppen branchens bedst placerede virksomhed, og en af højdespringerne på Berlingske Business Guld Image-liste 2018.

I 2018 flyttede vi vores islandske hovedkontor i Reykjavik til samme bygning som proff-forretningen der åbnede året før, hvilket giver gode synergier.

Sverige AB kunne i efteråret fejre 20-års jubilæum, og tæller nu 17 forretninger i Sverige. Over hele koncernen blev der i årets løb arbejdet med employer branding tiltag, der har sat fokus på at gøre Bygma til en endnu bedre arbejdsplads, så vi fortsat kan tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere.

...

2019

Bygma A/S har pr. 1. januar overtaget XL Fridolf A/S’ byggecentre i Rønne og Nexø. De to forretninger hedder fremover Bygma Rønne og Bygma Nexø.

Bygma Gruppen kunne i april offentliggøre 2018-resultatet som det bedste resultat i koncernens historie målt på både omsætning og indtjening.

I Danmark påbegyndte 50 unge salgstrainees og elever deres 2-årige uddannelse i Bygma. Dette er det største antal nogensinde.