Log ind på din konto
En kode er blevet sendt til {{showPinText}}.
Første disciplin var teoriprøven, som bestod af 70 spørgsmål omkring uddannelsen.
Derefter gik det videre til de 4 praktiske discipliner: Varesalg, Stuvning og sikring af container, Langgods kørsel med gaffeltruck og Præcisionskørsel med gaffeltruck. Pointene blev bedømt efter tid, ergonomi og generelle fejl.
Den samlede vinder af det hele blev Flemming Johansen på 21 år fra Bygma Kolding. Teoriprøven gik mindre godt for Flemming, og derfor troede lærerne på Teknisk Skole ikke, at Flemming havde en chance for at vinde. Det var i sig selv motivationsfaktor og sammenholdt med opbakningen fra familien og Bygma Koldings direktør Steffen Lavgesen, gjorde det udslaget, siger Flemming.
Målsætningen for finalen var at slutte bedre end deltagerne fra Stark og XL Byg, og det kan vi konstatere, at Flemming gjorde på fornemste vis. Det synlige bevis på det vundne Danmarksmesterskab var en flot pokal og et gavekort på kr. 2.500,- samt en studietur til Volvo fabrikkerne i Sverige.
Nr. 3. i præcisionskørsel med gaffeltruck blev Christian Schmidt fra Bygma Aalborg, som har følgende bemærkning: ”Mange vil nok synes, det er lidt skørt at bruge en hel weekend i Odense på noget uddannelsesrelateret og uden at få løn for det, men det har været en rigtig fed oplevelse at få lov at konkurrere mod alle de andre i elever i dét, man nu har lært igennem de sidste to år, og tilmed få bekræftet éns skole og praktik arbejde ved at få en 3. plads og en lille pokal”.
Vi ønsker Flemming og Christian tillykke med deres flotte indsats, der igen skaber respekt om Bygma elever