Bygma elev vandt FUT-Fagprøveprisen

Den 1. november uddelte FUT (foreningen for unge trælastfolk), FUT-fagprøveprisen for 8. gang. BYGMA var repræsenteret af Trine Nedergaard Bendtsen, BYGMA Hjørring.

Formålet med at uddele FUT-Fagprøveprisen er at inspirere og animere branchens elever til at yde en ekstra indsats med udarbejdelsen af deres fagprøveopgave, for derigennem at øge de kvalifikationer, som eleven får under udarbejdelsen af fagprøveopgaven, til glæde for eleven og branchen.

Trælastbranchens uddannelsessted, Odder Handelsfagskole, nominerer umiddelbart efter årets eksamener fem-seks fagprøver, som bedømmes af en fagprøvekomié.

Nomineringen foretages ud fra fastlagte kriterier af de af Odder Handelsfagskoles lærere, som underviser på trælastlinien.

Uddelingen foregik på ARKEN i forbindelse med FUT's generalforsamling.


Trine Nedergaard Bendtsen vandt 1. præmien - en check på kr. 10.000.

Den velfortjente præmie, skal i følge vinderen selv, gå til at få udskiftet den gamle sofa.

BYGMA ønsker Trine tillykke med den flotte udmærkelse.