Log ind på din konto
En kode er blevet sendt til {{showPinText}}.
Direktør Jakob Skriver er stolt over at byde velkommen i den nye forretning, der har haft åbent i hele ombygningsperioden. Væk er skurvognsbyen, hvor medarbejderne har holdt til siden foråret, og medarbejderstaben er rykket ind i de nye faciliteter, der nu er fyldt med værktøj og et bredt professionelt sortiment til byggerier af enhver størrelse. Forretningen har også fået stor flot beklædningsafdeling og tilbyder egen lokal udkørsel.
”Det har været fantastisk at se det hele tage form” siger Jakob Skriver, der har fulgt byggeriet fra det første spadestik. ”Men det har også været en spændende proces at få de helt rigtige kompetencer i spil til at drive den nye forretning videre. Vi har sat et hold af medarbejdere, der både kan rådgive kunderne professionelt, og er lokalt forankrede”.
”Vi overtog nogle dygtige medarbejdere fra den tidligere Halsnæs Trælast, og er desuden lykkedes godt med at tiltrække flere nye dygtige folk med lokalkendskab. Det er vigtigt, når man gerne vil skabe varige relationer at man kender sine kunder og deres medarbejdere, og måske endda deres familie,” tilføjer Jakob Skriver, der selv bor et par stenkast fra den nye Bygma forretning.
Bygma-direktøren understreger at hans dør altid står åben, og han gerne går i dialog både med kunder og medarbejdere om, hvad der kan gøres bedre for kunderne. ”Bygma henvender sig til alle der gerne vil have professionel rådgivning, gode byggematerialer og kvalitetsprodukter. Alle er velkomne i Bygma Frederiksværk; også private”.
Bygma Frederiksværk holder åbningsfest i marts, når der forhåbentlig er lidt mere forår i luften.
Nærmere oplysninger:
Kommunikationskonsulent Jytte Wolff-Sneedorff, tlf: 88 51 19 37, mail: [email protected]
Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer til både større og mindre byggerier. Bygma Gruppen omsatte i 2016 for ca. 7 mia. DKK.