Log ind på din konto
En kode er blevet sendt til {{showPinText}}.
Det er en fornøjelse at kunne meddele, at Bygma Gruppen A/S atter ekspanderer på det nordlige marked i Sverige, idet Bygma Gruppen AB pr. den 1. april 2014 erhverver Norra Skogsägarnas Byggvirksomhed XL BYGG Norras tre forretninger beliggende i hhv. Lycksele, Skellefteå og Umeå.
Bygma Sverige er således repræsenteret med butikker i Luleå, Piteå, Skellefteå, Lycksele, Vindeln, Umeå, Örnsköldsvik og Sundsvall. Derudover er Bygma koncernen repræsenteret med 7 forretninger i Stockholm og Mälardalen.
Ved opkøbet af XL Bygg Norra styrker Bygma koncernen yderligere sin position på det nordlige marked – et tiltag, der er i fuld overensstemmelse med koncernens vision om at være blandt de ledende leverandører af byggematerialer og logistikløsninger i de nordiske lande*.
Bygma Gruppen AB er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S. Koncernen beskæftiger ca. 2.100 ansatte fordelt på mere end 90 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælast, bygnings- og byggemarkedsprodukter til både det professionelle og det private marked. Med en samlet omsætning på mere end 5 mia. DKK hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.
Adm. direktør Peter H. Christiansen
Bygma Gruppen A/S
Adm. direktør, VD Urban Johansson
Bygma Gruppen AB