Log ind på din konto
En kode er blevet sendt til {{showPinText}}.
I alle Bygmas danske forretninger kan medarbejdere og kunder frem til den 3. februar styrke indsamlingsbeløbet og den gode sag ved at købe chokoladebarer under overskriften ”Ingen skal sulte”. Det er Bygma Fonden, der betaler for chokoladebarerne, og salget går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2017, der samler ind til verdens fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper.
Ejerskab og involvering
”Vi ønsker at involvere både kunder og medarbejdere” forklarer marketingschef Benedicte Flamand. ”Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi som virksomhed gør noget i forhold til den humanitære indsats i u-landene. Det bliver vores medarbejdere stolte over, og vi oplever at de tager ejerskab på projektet på en helt anden måde. Også fra vores kunder får vi positive kommentarer og mærker en fin opbakning. Begge dele resulterer i at Bygma nu kan donere et endnu større beløb til DR’s Danmarks Indsamlings show den 4. februar”.
Strategi og donation
”Det går rigtig godt med salget af chokoladebarerne”, siger Benedicte Flamand videre. ”Initiativet går rent ind hos vores kundegrupper, et initiativ der samtidig hænger fint sammen med Bygmas CSR-strategi. Internt har vi også en konkurrence kørende om, hvilke forretninger og afdelinger, der samler det største beløb ind ved salg af barerne, og hele Bygma glæder sig til at kunne lægge det samlede beløb oven i Bygma Fondens donation. ”
Nærmere oplysninger:
Kommunikationskonsulent Jytte Wolff-Sneedorff, tlf: 88 51 19 37, mail: [email protected]
Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.100 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer til både større og mindre byggerier. Med en samlet omsætning i 2015 på mere end 6,4 mia. DKK hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.