Log ind på din konto
En kode er blevet sendt til {{showPinText}}.
Med Bygmas Track & Trace kan Bygmas professionelle kunder over hele landet nu blive orienteret pr. mail eller SMS om levering af varer, og de kan se præcis hvornår og hvor deres varer er leveret. Chaufføren der bringer dem ud tager et eller flere billeder af de bestilte varer på kundens byggeplads, når de er læsset af.
Det er fremover muligt at få en nøjagtig angivelse af hvornår og hvor på pladsen chaufføren har stillet de varer, kunden har bestilt hos Bygma. Han skal blot taste sit telefonnummer eller e-mail i track & trace-feltet, når han bestiller varer på bygma.dk/proff. Så får han helt automatisk besked, når leverancen når frem. Dog kun ved levering med egne biler.
”Det sparer kunden for tid, at han ikke længere skal ringe til kørselskontoret for at høre hvornår varerne bliver leveret” siger logistikchef Sten Vinther. ”Hvis det er stor byggeplads med mange delprojekter, hvor flere håndværkere er i gang, kan det være en stor fordel at se, hvad der er leveret hvor. Endelig giver det en sikkerhed, at kunden kan se på et billede, at hele leverancen er læsset af og hvilken stand den er i”.
Der er muligt at tilknytte flere mailadresser eller telefonnumre til den enkelte ordre, så flere der arbejder på samme byggeri får track & trace-informationen.
Kontakt Bygma for at høre nærmere: https://www.bygma.dk/find-bygma/
Fakta om Bygma Gruppen A/S:
Bygma Gruppen A/S beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere fordelt på ca. 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer til både større og mindre byggerier. Bygma Gruppen A/S omsatte i 2018 for
7,9 mia. kr.