Bygma har et omfattende udvalg af LED-pærer og lyskilder, uanset om du leder efter stifter til spots eller glødepærer til at skabe stemningsfuld belysning.
Udvalget bygger på produkter af høj kvalitet fra anerkendte mærker som Osram, Nordlux og Energetic. Her finder du kvalitetspærer, der har en lang levetid, samt et lavt strømforbrug og som afgiver minimal varme. Med dem får du fornuftige priser og et lavt energiforbrug uanset om du køber til indbygningsspot eller pendel lamper.
Vi tilbyder et bredt udvalg af LED-pærer med forskellige fatningstyper, herunder T8, G9, G4, GU10, E14 og E27. Uanset om du leder efter erstatninger for ældre sparepærer, stifter til indbygningspotlys eller dekorative pærer fra Energetic og Nordlux, har vi lavprispærer til alle typer lamper. Vores udvalg omfatter også erstatninger til klassiske lysstofrør og halogenpærer.
+ Vis alle
Producenten Osram kender de fleste som leverandør af pærer. Fordi de er blandt de første producenter af pærer, er Osram også kendt for kvalitet og lang levetid i forhold til billige pærer fra konkurrenterne.
Udover lang levetid kommer kvaliteten også til udtryk i den præcision pærernes lumen, Kelvin og CRI er målt og angivet ved. Med andre ord kan du være sikker på, at du får netop den belysningsform som du køber.
De helt traditionelle klare glødepærer er i dag svære at finde.
Både Osram, Nordlux og Energetic fremstiller i dag dekorative pærer med LED som erstatning for den traditionelle glødepære.
De nye dekorative pærer der i sig selv kan være en flot belysningsform og behøver sjældent andet end ledning og ophæng.
De store størrelser typer, farvet glas og forskellige LED elementer giver omgivelserne stemning og udtryk.
I Bygmas udvalg udgør Osram den største leverandør, af de mere traditionelle pærer med e27 og e14.
Såfremt vi har oplysningerne fra producenter, angiver vi spredningsvinkel, CRI, forventet levetid og termisk udgang for alle pærer.
I de fleste moderne hjem, er de klassiske - og brandvarme - halogenspots udskiftet med LED spot.
Udover at de moderne LED stiftpærer bruger langt mindre strøm, er de også betydelige mindre følsomme og udvikler langt mindre varme.
Men har du gamle indbygningsspot med halogenpærer, kan du ikke altid benytte tilsvarende LED. I mange situationer skal du skifte til en LED driver, eller en transformer som er beregnet til LED.
Er du i tvivl, anbefaler vi du spørger i dit lokale Bygma byggecenter.
Forskellige pærer tilbyder forskellige egenskaber for lys og dertil forskellige fatninger og energiforbrug. Her er et par tip til dig, der vil lære mere om hvilken pære du skal vælge.
Lumen (forkortet LM) er den måleenhed, der fortæller hvor meget lys pæren afgiver. Helt kort betyder et højere lumen tal, at lyset er mere kraftigt og skarpere.
Om lyset opfattes skarpere eller kraftigere afhængiger dog også af bl.a. hvordan lyset spredes. Derfor skal du altid tænke pærens og lampens facon ind i valget af pære ud fra lysstyrken angivet i lumen.
Farvetemperatur måles i Kelvin (K) og er den temperatur et sort legeme skal opvarmes til for, at udstråle et lys med en bestemt farve.
Farvetemperaturer under 3000 Kelvin betegnes oftest som varme farver og er rødlige/gule i lyset - dem du tit ser i dekorative pærer.
Farvetemperaturer over 5000 kaldes kolde farver og er mere blålige i lyset. Dem kender du typisk fra spot og lysstofrør.
Valg af farvetemperatur er mege påvirket af din personlige smag, og der er stor forskel på hvordan vi som mennesker opfatter farver og lys.
En pære påvirker hvordan farverne af andre ting i dit hjem fremstår. Farverne i dit tøj, din mad, kunst på væggene og dine møbler fremhæves eller dæmpes afhængig af CRI skalaen fra 0 til 100.
Naturligt udendørslys har en CRI værdi på 100, og er standarden for lyskilder.
Når du vælger pærer er det en god tommelfingerregel, at vælge en pære med høj CRI (over 80) for at farver i dit hjem fremstår flotte.