Det hjælper på både el- og varmeregningen, når du skifter døre og vinduer, foretager hulmursisolering og etablerer solceller. Det er dog store projekter, der kan forekomme dyre og uoverskuelige i en tid hvor du måske er presset på økonomien.
Vil du gerne spare på el- og varmeregningen? Så har vi 5 hurtige tips, der er populære i vores byggecentre og på Bygma.dk. De giver alle hurtigt afkast på to af dine tunge regninger:
El-regningen kan du reducere ved dels at skifte til LED pærer, men også ved at finde ud af hvilke hvidevarer og elektronik der bruger mest strøm i hjemmet.
Varmeregningen kan du også nedbringe, ved at kigge på rørskåle, isolere et uudnyttet loftsrum eller benytte forsatsruder på gamle vinduer.
Tips til elregningen
Tips til varmeregningen
Guide til energioptimering
Det kan sagtens svare sig, at tænke på et nyt komfur, et mere moderne køle- og fryseskab eller skifte lyskilderne i dine lamper, hvis de bruger elsparepære eller glødepærer.
Selvfølgelig er det også en udgift, at investere i nye hårde hvidevarer, men hvor det måske tog 5 - 7 år at indhente udgiften med besparelser, kan det i dag gøres hurtigere.
Elpriserne i 2022 har været høje, og derfor betyder strømforbruget på gamle hvidevarer også mere end det har gjort tidligere.
Pære der skiftes til LED | År el-besparelse pr. pære |
Halogenpære GU10 | 72 kr./år pr. skiftet spot |
Halogenpære GU4 (med transformer) | 93 kr./år pr. skiftet spot |
Halogenpære med stor fatning (E27( | 50 kr./år pr. skiftet pære |
Kilde: energistyrelsen
Du kan læse mere om hvorfor du skal skifte til LED på Sparenergi.dk.
72 kroner om året lyder ikke af meget. Men skifter du 10 halogenspots i boligen, bliver det til penge der mærkes på el-regningen.
Det kan svare sig at gå alle lamperne igennem og kontrollere, at de benytter moderne LED lyskilder - også i udendørslamperne.
LED pærer og lyskilder er ikke kun billigere, fordi de bruger mindre strøm, men også fordi de holder betydelig længere end halogen og de ældre elsparepærer.
Forstår du ikke hvorfor el-regningen er så høj? Og har du gået alt igennem uden at forstå hvorfor den bliver ved med at stige?
En smart elmåler kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke apperater der virkelig sluger strøm. Elmåleren sættes ind mellem stikkontakt og det apparat du gerne vil teste. Herefter afslører elmåleren hvor mange watt der bliver brugt.
Sæt elmåleren på køleskabet eller fjernsynet, så ser du hurtigt hvor meget strøm de bruger. Måske det er køleskabet der trænger til udskiftning?
Kulden kryber sig lige så let ind i boligen, som varmen siver ud. Du kan dog finde lette foranstaltninger hos Bygma, som hjælper dig spare på varmen.
Varmerør afgiver helt naturligt varme, når varmt vand skal fragtes fra dit fyr ud til radiatorerne og badet. Derfor kan du nemt give dem en "overfrakke" på, så du begrænser mængden af varmen der forsvinder.
Mere eller bedre isolering af dine loftsrum kan også hjælpe med holde på varmen. Her findes der flere forskellige løsninger afhængig af dit budget og dine gør-det-selv færdigheder.
Bor du i et hjem med ældre vinduer, har du sikkert bemærket hvor kulden trænger ind ved vinduerne. Det kan du løse med forsatsvinduer.
Størrelsen på rørisolering | Estimeret besparelse |
22 mm rør uden tidligere isolering | 60 kr./året |
28 mm rør uden tidligere isolering | 75 kr./året |
35 mm rør uden tidligere isolering | 90 kr./året |
Kilde: Energistyrelsen
Du kan læse mere om besparelser på varmeregningen med rørisolering hos Sparenergi.
Du kan også læse mere om isolering af loftsrum hos Bolius.
Uden isolering fungerer varmtvandsrør præcis som en radiator: De afgiver varme. Det betyder at varmen ikke når derhen, hvor varmen hører hjemme.
Varmetab på varmvandsrør kan også ses på varmeregningen. Derfor er rørisolering en let og effektiv måde at spare mange penge på.
Den enkleste løsning er at benytte rørskåle. Her får du et isolerende rør, som alle kan sætte uden om varme rør for at nedbringe varmetabet.
Varme stiger opad og derfor er det oplagt at åbne loftslemmen og kontrollere tykkelsen og kvalitet af din nuværende loftisolering.
Det er ikke ualmindeligt, hvis du kun har 100 - 150 mm på dit nuværende loft. Som udgangspunkt bør der dog være 300 - 400 mm loftisolering.
Har du kun 100 - 150 er det både let og en god investering, at tilføje 200 meter ekstra isolering med ruller og formstykker fra Knauf.
OBS: Alt ekstra isolering bør gennemtænkes nøje, da forkert isolering fx kan lukke for den naturlige ventilation og give fugt og skimmelproblemer.
Utætte vinduer og døre koster også på varmeregningen. Her kan du virkelige spare på den energi, der bruges til at varme boligen op.
Tætningsbånd og tætningslister er to billige løsninger, til at efterisolere langs vinduernes kanter. Det ændrer dog ikke ved, at selve vinduet også afgiver kulde.
Rias forsatsvinduer er en enkel måde, at tilføje et gennemsigtigt og isolerende lag mellem kolde vinduer og opvarmede værelser.