Byggestøv og støvklasser

Byggestøv og støvklasser

Byggestøv er sundhedsskadeligt

- undgå det med det rigtige udstyr

Selvom vi i dag er meget bevidste om at undgå asbest, PCB og andre farlige materialer, er byggestøv stadig ekstremt farligt. Hvis byggestøvet indeholder kvarts- eller træstøv, bør du være ekstra på vagt.

Det er de helt små fibre og støvkorn i nanostørrelse, der er de farligste. De kan nå ud i lungernes yderste forgreninger, hvor de over en årrække kan udvikle alvorlige sygdomme som kræft, KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) og stenlunger.

Små fibre og støvkorn slipper gennem alm. støvmasker og støvsugere

De nye diamantbor, der skærer meget præcist, efterlader nemlig også støvkorn, der er ekstremt fine.

De superfine støvkorn har let ved at slippe gennem en simpel støvmaske, og der skal mere end en almindelig husholdningsstøvsuger (L-støvsuger) til at få bugt med dem. Når først de har fundet vej til dine lunger, kan de ikke nedbrydes.

Derfor er det vigtigt, at du bruger det rigtige udstyr, så støvet ikke kommer i dine lunger. Følg nedenstående 4 gode råd:





1. Fjern støvkilden

Erstat det materiale eller den arbejdsproces, der forurener luften med mindre forurenende materialer eller processer.


2. Brug afskærmning

Afskærm området med støvvægge og støvdøre, så støvpartiklerne ikke spreder sig.





3. Brug udsugning

Fjern støvet direkte ved kilden med en industristøvsuger og brug udsugning på arbejdsområdet. Her er en luftrenser rigtig effektiv.


4. Brug beskyttelse

Brug personlige værnemidler for at beskytte dig på arbejdspladsen. Især åndedrætsværn er effektivt til at holde støvet væk fra lungerne.

Klassificering af filtre til åndedrætsværn

Se nedenfor hvilket partikelfilter du har brug for.

Støvklasser og beskyttelse anbefalet af arbejdstilsynet

Kilde: Arbejdstilsynet

Dit valg af støvsugerklasse

- har betydning både for dit helbred og dit byggeri

Støv på byggepladsen kan være et alvorligt problem og direkte sundhedsskadeligt, hvis det ikke håndteres rigtigt. De støvsugere der bruges på byggepladsen skal leve op til en række krav, som almindelige støvsugere ikke kan klare. Det er vigtigt, at du kender de forskellige klassifikationer, så du bruger den rigtige type støvsuger.

Brug den rigtige industristøvsuger

Som håndværker bliver du og dine kolleger ofte udsat for støv, hvor der skal tages de rigtige forholdsregler. Hvis du i længere tid udsættes for høje koncentrationer af træstøv, kan det være kræftfremkaldende og give næsehulekræft, astma eller allergi. Kommer støvet fra trykimprægneret træ, er der endda sundhedsfarlige imprægneringsmidler i støvet.

Hvis du indånder fint kvartsstøv ved bearbejdning og nedbrydning af murværk, puds og beton, kan det give stenlunger og måske lungekræft. Det er især de helt små støvkorn og fibre som indåndes, der giver de alvorligste skader.

Ofte bruges støvsugeren til både processug og rengøring, hvor der udvikles henholdsvis respirabelt kvarts og blandet byggestøv. Valget af den rigtige støvsugerklasse har derfor overordentlig stor betydning.

Nedenfor kan du se, hvilken industristøvsuger du skal bruge til de forskellige materialer, du arbejder med. Bogstaverne fortæller, hvor meget støv filtrene opfanger: L = lav, M = medium og H = høj. Få den højeste grad af sikkerhed ved at bruge en H-klasse støvsuger, som Arbejdstilsynet anbefaler. Skemaet herunder viser den europæiske klassificering.

 

Typisk er støv fra fx gulvet på byggepladsen ikke undersøgt for skadelige partikler, så for at være på den sikre side bør du vælge en CE-mærket støvsuger i støvklasse H.

Efterse din støvsuger for fejl og mangler

Husk også at efterse din støvsuger for fejl og mangler, hver gang den har været brugt. Det er en god ide at opsamle støvet i en plastpose eller anden tæt beholder, så støvsugeren kan tømmes, uden det støver.

Forpligtet til reducering af støv

Du er forpligtet til at mindske udviklingen af støv omkring medarbejderne, hvis det er muligt.

Samtidig holder dine maskiner længere, når de er tilsluttet støvudsugning.

Arbejdstilsynets støvkrav til virksomheder:

  • Undgå støv og anden luftforurening ved at bruge processug
  • Ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion
  • Der skal være orden og ryddeligt, så forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige og fri for spild o.l.
  • Ved udførelse af arbejdet skal der træffes effektive foranstaltninger til at hindre udslip og spredning af støv fx brug af luftrensere
  • Rengøring skal udføres på en måde, så der ikke kommer spredning af skadelig forurening
  • Hvis man ikke kan undgå støvpåvirkningen, skal der bruges personlige værnemidler.



Retningslinjer for indsendelse af støvsugere til service og reparation

Med henblik på at opretholde et højt niveau for reduceret og sikret omgang med støv, håndteres samtlige støvsugere og luftrensere hos andersen & nielsen as, Starmix' officielle distributør,  som ”H”-godkendte modeller.

Samtlige maskiner gennemgår reparation og service i specialindrettet værksted i Skovlunde. Inden maskinerne kan gennemgå reparation eller service, skal proceduren til nedenfor følges.






Kom ind i Bygma og lad os hjælpe dig med sparring og vejledning om valg af CE-mærket støvsuger.

OBS: Du kan kun se produkter og priser nedenfor, hvis du er logget ind i Proffshoppen. Opdater denne side, når du er logget ind i Proffshoppen for at se produkterne.

proffshop

Afskærmning og værnemidler

Støvsugere og filter

OBS: Du kan kun se produkterne, hvis du er logget ind på proffshoppen.