Er du bygherre eller administrator til et boligbyggeri, eller bestyrelsesmedlem for en boligforening, kan du finde inspiration til postkassesystemer og postkasseanlæg fra Allux hos Bygma.
Et Allux postkassesystem er den optimale måde at fordele posten på. Allux blev grundlagt i 1978, hvor Claes Christensen udviklede postkasser til private og postkasseanlæg med råd og hjælp fra arkitekter og ingeniører.
Dermed er du garanteret, at et Allux postkassesystem er lavet til det danske vejr og danske byggestil, der tilbyder 12 års garanti på rustgennemtæring på alle modeller.
I den nye postlov af 2024 ophæves den gamle 50-metersregel og postkasserne skal fremover placeres nærmest offentlig vej.
Ved vejen opstilles enten individuelle postkasser eller de berørte må internt aftale, at benytte en fælles postkasse.
Grunde til fritidshuse, som er udstykket efter d. 1/1 1973, skal benytte et centralt postkasseanlæg i området, der ligger nær offentlig vej.
Ved fritidshusområder udstykket før 1973 er et centralt postkasseanlæg et frivilligt valg.
Der skal etableres fælles infrastruktur for distribution - der kan omfatte brevkaseanalæg og pakkeautomater på øerne, samt aflåste bokse på fastlandet til opbevaring af post.
Dette bliver finansiereret af staten og forventes at blive sendt i udbud.
Allux systempostkasser er til dig, der enten bygger eller administrerer etageejendomme og kontorbygninger, hvor der er behov for at montere løsninger i stueetagen. Her kan enhederne mures ind i vægge eller monteres på væggen i opgangen.
Hvis du bygger eller administrerer rækkehuse eller et erhvervsområde, fås Allux også med skråtag og postkassestandere, så de både er lettilgængelige ved postomdelingen og samtidig elegante.
Allux PC1-2 har et tidløst og minimalistisk design og er et af Danmarks mest anvendte postkasse-systemer. Serien leveres i moduler á 1-7 i højden og kommer standard med enten en anodiseret aluminiumslåge eller en pulverlakeret stållåge til brevindkast. PC1-2 leveres også i dobbelthøjde og som gennemgående med postudtag på bagsiden.
Med Allux konfigurator er det nemt at designe det postkasseanlæg, du har brug for, og alle Allux postkasser er forberedt til Ruko lås.
Postkasseanlæg er en praktisk løsning til at centralisere levering og afhentning af post. Allux har blandt andet den fordel, at størrelsen og løsningen kan tilpasses store og små opgange - uanset om der er meget plads til rådighed eller om de skal passe ind i små kroge under trappeopgange.
Som entreprenør, bygherre, administrator eller bestyrelsesmedlem giver Allux jer friheden til at designe løsningerne, der passer til byggeriet. Dette giver jer mulighed for at overholde lovgivningen vedrørende postomdeling samtidig med at sikre, at postkasserne er let tilgængelige, uanset om de monteres i opgange eller opstilles med standere ved rækkehuse.
Den store fleksibilitet, som Allux tilbyder, er også en fordel for dig, der har brug for løsninger, der kan håndtere både store mængder post til kontorbygninger og mindre mængder i boligbyggerier.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere til postkasseanlæg fra Allux, står vores faguddannede personale klar til at hjælpe dig i din lokale Bygma.