Drømmen om en terrasse begynder ofte året før eller lige når du flytter ind i en ny bolig. Terrassefliserne er måske blevet grimme, og terrassebrædderne buede, sprukne og løse. Når sommeren nærmer sig, drømmer du om at forbedre disse forhold, og derfor guider vi dig her til valget af de rette terrassebrædder.
Der er stor prisforskel på terrassebrædder, og hver enkelt type træ samt terrassefliser har sine unikke egenskaber. For at sikre, at du får en jævn og flot træterrasse, der forbliver smuk i årtier, gennemgår vi fordele og ulemper ved både de elegante træsorter i hårdttræ og de populære, økonomisk overkommelige terrassebrædder i trykimprægneret træ.
Da kravene til vedligeholdelse af terrassen også varierer afhængigt af valg af træsorter og fliser, tilbyder vi desuden råd om vedligeholdelse af både træterrasser, terrassefliser og kompositmaterialer.
Få vejledning i din lokale Bygma
Prisen og valget af materialer til din terrasse kan påvirkes af mange faktorer. Denne guide dækker de mest almindelige spørgsmål og overvejelser. Som Nordens største danskejede leverandør af byggematerialer, tilbyder din lokale Bygma også vejledning i terrassebrædder, hvis du har mere specifikke spørgsmål.
Terrasser af træ tilføjer en naturlig charme og varme til dit uderum, hvilket giver en mærkbar forskel fra andre typer underlag som for eksempel fliser eller komposit.
Træsorter såsom gran og fyr anvendes i prisvenlige, trykimprægnerede terrassebrædder, men disse er generelt mindre holdbare sammenlignet med hårdttræ. Hårdttræssorter som sibirisk lærk, cumaru eller bangkirai tilbyder eksklusive overflader med længere levetid og en naturlig modstandsevne over for skadedyr.
Når du vælger træ til din terrasse, er det en god ide at tage hensyn til uderummets omgivelser, træværket på din bolig, og ikke mindst, om du planlægger at etablere et matchende hegn til din træterrasse.
I modsætning til terrassebrædder i træ, som udmærker sig ved deres naturlige varme, står fliser og sten for hårdhed og holdbarhed, men de kan føles koldere og mindre indbydende.
Udvalget af fliser og sten til terrassen er stort, og det er ofte nemmere at skræddersy terrassens underlag med fliser lagt på kryds og tværs eller i forskellige nuancer.
Kompositmaterialer tilbyder en balance mellem holdbarhed og let vedligehold. I de billigere udgaver mangler de dog træets naturlige udseende og følelse.
Derimod har hegn og terrassebrædder i komposit af høj kvalitet ofte åretegninger og teksturer, der minder utroligt meget om ægte træ. Et underlag af høj kvalitet i komposit kan forventes at holde i mere end 30 år uden at vise de samme tegn på slidtage som en terrasse i træ.
Når du har besluttet dig for placering, størrelse og hvilket udtryk din træterrasse skal have, kan du begynde at kigge på, hvilken slags træ din nye terrasse skal være af.
De forskellige træsorter har hver deres fordele og ulemper, så det er en god ide at gøre op med sig selv, hvilke behov og krav du har til din terrasse, og dermed det træ du bør vælge.
I nedenstående tabel kan du få en ide om de forskellige træsorters fordele og ulemper. På den måde kan du træffe den rigtige beslutning, når du skal vælge træ til terrasse.
Terrassebrædder type | Farve | Udseende | Formstabilitet | Varighedsklasse | FSC-certificeret træ |
---|---|---|---|---|---|
Bambus | Brun | Både glat og rillet profil | 2 - God styrke | DC1 - Meget varig | ✔️ |
Gul Cumaru | Gul (Champagne) | Glat profil | 2 - God styrke | DC1 - Meget varig | ✔️ |
Rød Cumaru | Rød/brun | Både glat og rillet profil | 2 - God styrke | DC1 - Meget varig | ✔️ |
Bangkirai | Brun | Både glat og rillet profil | 2 - God styrke | DC2 - Varig | ✔️ |
Jatoba | Orangebrun | Glat profil | 3 - Fin styrke | DC2-3 - Varig/mindre varig | ✔️ |
Ipé | Brun | Glat profil | 1 - Overlegen styrke | DC1 - Meget varig | ✔️ |
Rustik eg | Gylden | Glat profil | 3 - Fin styrke | DC2 - Varig | ✔️ |
Thermo Ask | Mørkebrun | Glat profil | 1 - Overlegen styrke | DC1 - Meget varig | ✔️ |
Thermo Fyr | Nøddebrun | Glat profil | 3 - Fin styrke | DC2 - Varig | ✔️ |
De mest traditionelle terrassebrædder er fremstillet af trykimprægneret træ, som er en billig og holdbar løsning, der er let at montere og tilsvarende let at udskifte. Træet kommer typisk fra fyr eller gran, der har en nogenlunde ensartet tæthed og formstabilitet, der gør dem lettere at arbejde med end tilsvarende i hårdtræ.
Trykimprægneringen sikrer, at træet er velegnet til udendørs brug, men kræver stadig, at du løbende vedligeholder træets overflade med terrasseolie. De klassiske trykimprægnerede terrassebrædder har et grønligt skær, men fås også i en brunimprægneret udgave, som mange finder mere tiltalende.
Thermowood er træ, typisk ask eller fyr, som har gennemgået en effektiv varmebehandling. Denne behandling sikrer, at terrassebrædderne er mere formstabile end tilsvarende i trykimprægneret træ, og at de er mere modstandsdygtige over for skader end traditionelt trykimprægneret træ.
Desuden har Thermowood terrassebrædder en mørkere og mere attraktiv farve end det traditionelle træ med et grønlige skær, der ofte ses på trykimprægneret træ. For mange udgør Thermowood den mest naturlige opgradering fra de traditionelle trykimprægnerede terrassebrædder, når budgettet ikke rækker til hårdttræ.
Det næste trin op i forhold til thermowood og lærk er de eksklusive hårde træsorter som cumaru, bangkirai, ipé eller nyligt populære bambus terrassebrædder. Træsorter i hårdttræ kendetegnes ved en tættere sammensætning, som øger slidstyrken og den naturlige modstandsdygtighed over for svamp, råd, fugt og temperaturudsving.
Hårdttræ er et populært valg for dem, der ønsker en træterrasse, der holder længe og kræver vedligehold. Efter et par sæsoner patinerer de naturligt, men kan også bevare deres flotte mørke brune glød, hvis du behandler overfladen med terrasseolie.
Selvom Cumaru og Bangkirai er hårdtræ, kræver de vedligehold og er sårbare overfor vin, madfarve og rust. Vil du helt slippe for det og stadiv have en elegant terrasse, er kompositbrædder terrassebrædder i høj kvalitet et reelt alternativ
Billige komposit terrassebrædder fremstår relativ kunstige, fordi producenten ikke forarbejder overflader og materialet som de dyrere alternativer. Kompositbrædder i høj kvalitet fremstår i elegante toner med en stærk og struktureret overflade, der sikrer at du har en flot terrasse i langt over 30 år.
Hvis du har besluttet dig for en træsort, har vi en tjekliste for, hvordan du bygger en ny træterrasse. I denne tjekliste vejleder vi i alt fra, om og hvordan du støber underlaget, til hvordan du placerer klodserne under strøerne, samt hvordan terrassebrædderne skal vendes.
Tjeklisten er tiltænkt dig, der har erfaring med at bygge i træ, men som ønsker et samlet overblik over hele processen og viden om, hvad du skal være opmærksom på før, under, og efter bygningen af en ny træterrasse. Heri finder du også links til værktøj og specifikke produkter, så du er sikret alt det nødvendige, når du går i gang med arbejdet.
Hvis du har valgt at benytte komposit- eller bambus terrassebrædder, er der flere trin, du kan springe over. Begge disse typer benytter et praktisk monteringssystem til at fastgøre terrassebrædderne oven på strøerne, hvilket gør arbejdet betydeligt lettere.
For at du får handlet det absolut nødvendige, har vi samlet en kort oversigt af hvad du skal bruge, når du skal bygge en træterrasse. Tjekliste til hvordan du bygger træterrasse går mere i detaljer med de enkelte emner.
Byggematerialer
Værktøj
Skal du bygge terrasse med kompositbrædder, er processen i store træk den samme, men behovet for byggematerialer er lidt anderledes.
Byggematerialer
Værktøj
Rengøring og vedligeholdelse af træterrassen er måske ikke det mest spændende arbejde, men det kan vise sig at være en regulær åbenbaring. Hvis du har overtaget en træterrasse i hårdtræ, som er blevet patineret over tid, kan du hurtigt genopdage træets oprindelige glød og farve ved at vaske det med traditionel terrasserens beregnet for hårdtræ.
Uanset træsort er det vigtigt at vedligeholde træterrassen. Træ er et organisk materiale, der tørrer ud efter en eller flere sæsoner. Herefter risikerer du, at terrassebrædder i træ sprækker, splintrer, bliver angrebet af begroning, eller sågar begynder at rådne. Materialer og metoder til vedligeholdelse varierer dog mellem forskellige træsorter.
Selv med terrassebrædder af komposit er rengøring og vedligeholdelse afgørende for terrassens levetid. Selvom kompositmaterialer ikke angribes af råd eller skadedyr, kan komposittens UV-beskyttelse med tiden svækkes, og overfladerne samler stadig skidt. Alger kan desuden danne sig i områder med skygge. Her kan overfladen holdes pæn med en speciel imprægnering til kompositmaterialer.
For at pleje din træterasse, og bevare træets styrke og udseende, har du typisk tre opgaver, der skal udføres. Rengøring og behandling med terrasseolie er en opgave vi anbefaler bliver udført forår og efter, når temperaturen og træets indhold af fugt tillader det.
Efter en årrække skal du løbende det blive nødvendigt at slibe træets overflade. Denne proces behøver ikke være omfattende, men kræver omhyggeligt arbejde for at genskabe en flot overflade.
Rengøring med terrasserens
I modsætning til kompositbrædder frarådes det at bruge højtryksrenser på terrasser i træ.
I stedet anbefaler vi opblandet terrasserens og en gulvskrubbe, hvor du først vander træet med en haveslannge, dernæst fordeler rengøringsvandet og skrubber overfladerne rene for alger og snavs.
Efter skrubning af overfladen skyller du igen træet med rent vand, så du er sikker på du får alle rester af snavs og alger væk.
Slibning med terrassesliber
Afhængig af træsortens hårdhed og slidtage kan du efter en årrække få behov for at slibe overfladen, så den igen bliver blød, jævn og behagelig.
Når du har rengjørt overfladen, udføres slibning med en enkel terrassesliber, først med grovkornet korn 80, affejning og finslibning med korn 220. Her er det tit nødvendigt at komme godt ud i hjørner og kroge med en slibeklods.
Vær omhyggelig og jævn med arbejdet, så der ikke opstår niveau- og farveforskelle.
Når du har fejet alt støvet fra slibearbejde væk, skal træet behandles med terrasseolie for dels at give træet en flot glød, tilføje næring til træet og beskytte træet mod UV stråler, fugt og begroning.
Behandling med terrasseolie
Ligesom med slibearbejde kræver behandling med terrasseolie omhyggelig og jævn indsats. Uanset om du nøjes med at rengøre terrasse eller både rengør og sliber, skal træet have terrasseolie en gang om året.
Benyt en fugtmåler til at at måle at fugtindholdet i træ. Inden du behandler med terrassolie skal fugtindholdet være under 18%.
Herefter følger du anvisningerne fra Pinotex for at sikre at overflader får et jævn og ensartet udseende. Det er vigtigt ikke at bruge for meget terrasseolie og fjerne overskydende olie med fx køkkenrulle eller en klud.
Skal du også rengøre og behandle dine havemøbler i træ, kan du med fordele læse vores vejledning i Pinotex træbeskyttelse.
Komposit terrassebrædder betegnes ofte som et vedligeholdelsesfrit materiale, fordi de kræver meget mindre arbejde med rengøring sammenlignet med andre materialer.
Om foråret og efteråret anbefales det at rengøre overfladen med en haveslange, efterfulgt af lunt vand og en blød klud. Hvis der er tendens til algedannelse, kan en mild algefjerner anvendes.
Højtryksrensning af komposit terrassebrædder
Da komposit er et kunstmateriale, kan de fleste komposit terrassebrædder tåle at blive vasket med en højtryksrenser, som er udstyret med en lettende og effektiv terrassevasker.
Hen over sæsonen er det sjældent nødvendigt at rengøre med terrassevaskeren. Her er en fugtig klud tilstrækkelig til at fjerne pletter og en haveslange til at skylle støv, pollen og snavs væk.
Behandling med komposit imprægnering
Kvaliteten af kompositmaterialer varierer. Over tid vil pigmentet i materialet, når det udsættes for UV-stråler, falme i større eller mindre grad, ligesom terrassebrædder i hårdttræ patinerer.
Efter rengøring kan det være fordelagtigt at behandle dine komposit terrassebrædder med komposit imprægnering. Wimex, der fremstiller komposit terrassebrædder og komposithegn i højeste kvalitet, har lavet en guide til rengøring af komposit.
Imprægneringen hjælper med at vedligeholde kompositbræddernes farve og UV-beskyttelse og danner et smudsafvisende lag, som gør fremtidig rengøring med haveslangen nem og effektiv.