GeoFennel rotationslaser – Hvad er vigtigt?

Hvad der er vigtigst for dig når du vælger rotationslaser, kommer an på hvilke arbejdsopgaver du har, samt hvor og hvor ofte de udføres. Skal du vælge en model med eller uden fald, er robusthed eller præcision vigtigt, og er der specielle funktioner du har behov for.

Nedenfor kan du læse en anbefaling der passer til nogle forskellige behovstyper. Hvis du ikke syntes de passer helt på dig, kan du besøge din nærmeste Bygma butik og få råd og vejledning.

Udover rotationslasere, leverer Bygma en lang række måleredskaber fra GeoFennel og du kan med stor sikkerhed finde det instrument, der passer til dine arbejdsopgaver. Bliv klogere på GeoFennel og nogle af de parametre du kan overveje inden du vælger din næste rotationslaser og se mere om vores anbefalede modeller her på siden.

Herunder kan du gå i dybden med rotationslasere, og forstå de mange begreber, der er essentielle at forholde sig til, når du skal finde den bedste rotiationslaser til dine opgaver.

GeoFennel rotationslaser til nivellering

Find rotationslasere på Bygma Proff 

Rotationslaser til privatkunder og Bygmaster

Få inspiration og vejledning til rotationslaser i din lokale Bygma

I forbindelse med gennemgangen henviser vi til 3 udvalgte modeller, som du finder nederst på siden.

De tre modellerne fra GeoFennel dækker hver især forskellige arbejdsopgaver funktioner og imødekommer alt fra de mest grundlæggende opgaver til avanceret nivellering.

Bliv klogere på begreberne og vælg den bedste rotationslaser

Når du kender fordelene ved de forskellige funktioner og begreberne bag dem, gør du det bedste valg af rotationslaser til de opgaver du står med på byggepladsen.

Tag udgangspunkt i begreberne, og notér konkret hvad dine arbejdsopgaver går på - på den måde gør du det bedste køb og får lettere udført dit arbejde.



Aktuelt populære rotationslasere

Til forskellige behov og opgaver

Aktuelt populære rotationslasere

Til forskellige behov og opgaver

Geofennel FL190A

GeoFennel FL190A rotationslaser

FL190A er en komplet rotationslaser med FR 45 modtager, der er perfekt til både indendørs og udendørs opgaver, med grund eller overflader, som ikke kræver fald. Denne laser er ideel til opgaver som kontrol af dybde på render, kontrol af højde på fundament og galger.

GeoFennel FL 190A specifikationer

  • Rød laser (fås også med grøn, kontakt din lokale Bygma)
  • Selvnivellerende automatisk vandret og manuelt lodret
  • Nøjagtighed ± 1,5 mm/10 m
  • Rotationshastighed 200, 400, 600 omdr. per min
  • Funktionstid 20 timer
  • Beskyttelsesgrad IP 54

Medleveret tilbehør til FL 190A

Modtager FR 45 med beslag, stadie, trefodsstativ, genopladeligt batteri,
oplader og blød taske.

GeoFennel FL190A kan købes på Bygma.dk eller bestilles i din lokale Bygma.

Geofennel FL245_0

GeoFennel FL245+ rotationslaser

Perfekt rotationslaser, hvis der af og til er behov for at kunne måle med fald. Denne laser er ideel til arbejde udendørs på grund af den høje beskyttelsesgrad. Laseren er rigtig god til opgaver, der kræver høj nøjagtighed og hurtig rotation, f.eks. ved støbning af store arealer med beton, fliselægning og gravearbejde.

GeoFennel 245+ specifikationer

  • Rød laser
  • Selvnivellerende automatisk vandret og lodret
  • 1-vejsfald, manuelt
  • 2-vejsfald, manuelt
  • Nøjagtighed ± 0,75 mm/10 m
  • Rotationshastighed 300 og 800 omdr. per min.
  • Funktionstid 26 timer
  • Beskyttelsesgrad IP 65

Medfølgende tilbehør til FL245+

Modtager FR 45, fjernbetjening, væg/loft beslag, magnetisk måltavle, batterirum til Alkaline, laserbriller, oplader, stativ og stadie.

GeoFennel 245+ kan købes på Bygma.dk eller bestilles i din lokale Bygma.

Geofennel FL300

GeoFennel FL300 Rotationslaser

Hvis du synes lasere med 2-vejs fald kan være komplicerede, er FL 300 den helt rette rotationslaser til dig! Den er nem at bruge og ekstremt brugervenlig når du arbejder med fald. På laserens tastatur bruger du blot %-knapperne for at indstille den ønskede grad af X-akse. Området fra 0,1% til 6,9% dækker størstedelen af de arbejdsopgaver man har på byggepladser. Det er desuden muligt manuelt at indstille fald på Y-aksen med den medleverede fjernbetjening.

GeoFennel FL300 specifikationer

  • Selvnivellerende automatisk vandret og lodret
  • 1-vejsfald, digitalt
  • 2-vejsfald, manuelt
  • Tilt alarm
  • VWS-funktion
  • Nøjagtighed ± 0,75 mm/10 m
  • Rotationshastighed 800 omdr. per min.
  • Funktionstid 40 timer
  • Beskyttelsesgrad IP 66

FL300 leveres med følgende tilbehør

Modtager FR 45, fjernbetjening, væg/loft beslag, magnetisk måltavle,
batterirum til Alkaline, laserbriller, oplader, stativ og stadie.

GeoFennel FL300 kan købes online eller bestilles i din lokale Bygma.

Det kan din rotationslaser

Forstå begreberne bedre

Det kan din rotationslaser

Forstå begreberne bedre

Selvnivellerende

Når en rotationslaser er selvnivellerende, betyder det, at den automatisk justerer sig selv til at være i niveau, uden at du skal lave manuelle justeringer. Selvnivelleringen gør det hurtigere og lettere at tage rotationslaseren i brug, ligesom den bliver mere præcis, da laseren selv finder og opretholder en vandret position. Det kan være i to retninger, vandret og lodret.

Nøjagtighed

Nøjagtighed henviser til præcisionen af rotationslaseren. Den opgives som mm. pr. 10 meter. Jo højere nøjagtighed, jo mere præcist kan arbejdet udføres.

Rotationshastighed

Særligt i forbindelse med maskinstyring, er der vigtigt at rotationslaseret har en høj hastighed. Hastigheder fra 0 omdrejninger per minut op til 1100 omdrejninger pr minut. Jo højere hastighed jo oftere opfanges laserstrålen af modtageren og kan foretage eventuelle reguleringer.

Funktionstid / batteritid

Særligt hvis rotationslaseren ikke har udskifteligt batteri, men indbygget li-ion eller NiMh batteri, er det vigtigt at være opmærksom på funktionstid og batteritid. Jo længere funktionstid, jo længere går der mellem opladning af batteriet.

Fjernbetjening

Da meget måle- nivelleringsarbejde foretages med store afstande, er en fjernbetjening vigtig. Dette kan enten være en separat enhed eller en app der installeres på mobiltelefonen. Fjernstyringen af et instrument kan være meget forskellig fra model og instrumentets type, hvorfor du skal være opmærksom på detaljerne.

VWS - Variable Working Speed

VWS (Variable Working Speed) på en rotationslaser er en funktion, der tillader brugeren at justere laserens rotationshastighed, hvilket forbedrer fleksibiliteten og anvendeligheden af laseren i forskellige arbejdsscenarier. Ved at kunne ændre hastigheden kan man optimere laserens ydeevne for både præcision, synlighed og arbejdsafstand - dette er også en hjælp i let blæsevejr og ved milde vibrationer i omgivelserne.

Tilt alarm og vibrationsbeskyttelse

Alle former for målearbejde kan hurtigt blive udfordrende i det danske klima og på en travl byggeplads. VWS er en vibrationsbeskyttelse, der hjælper dig ved at laseren stopper, hvis rotationslaseren udsættes for vindstød eller vibrationer fra nærtliggende byggeri. geo-FENNEL rotationslasere med tilt alarm stopper rotationen og begynder at bippe, hvis laseren får et hårdt stød, bevæger sig eller vibrerer uhensigtsmæssigt meget.

1-vejs fald

Når din rotationslaser har 1-vejs fald, kan den indstilles til at projicere en laserstråle med en bestemt hældning i én retning. Dette gør det muligt at skabe en præcis, jævn skråning over en stor afstand. 1-vejs fald er enten X eller Y.

2-vejs fald

Har din rotationslaser 2-vejs fald, refererer det til, at grunden eller byggeriet hælder i to modsatrettede retninger fra et højere punkt eller linje. Denne funktion gør en rotationslaser god til at lede vand væk fra overflader og anvendes ofte i tagkonstruktioner, parkeringspladser, terrasser og andre områder, hvor god dræning er afgørende.

Manuelt fald eller digitalt fald

Er der angivet funktion til manuelt eller digitalt fald, kan du undervejs regulere faldet ved hjælp af fjernbetjeningen. Den manuelle funktion tillader, at du selv justerer faldet, mens den digitale sørger for automatisk justering.

Scanningsfunktion

Har din rotationslaser en scanningsfunktion kan du begrænse laserstrålens bevægelse til et specifikt område eller sektor. Dette gør laserlinjen mere tydelig, øger præcisionen i arbejdszonen, kan forlænge batterilevetiden, og reducerer unødvendige forstyrrelser fra uønskede refleksioner. Scanningsfunktionen er særdeles nyttig til opgaver, hvor øget præcision inden for et begrænset område er særlig vigtig.

90° beam up

En rotationslaser med 90 grader beam up har en ekstra lodret laserstråle, som peger lige op i en 90 graders vinkel fra den horisontale stråle. Dette giver dig muligheden for at etablere både horisontale og vertikale referencer, hvilket er særligt nyttigt i byggeri, installation og andre projekter, der kræver præcise målinger i flere retninger.

Mask funktion

En rotationslaser med mask funktion giver dig mulighed for at kontrollere, hvilke dele af laserstrålens 360-graders rotation, der er aktive, og hvilke der er blokerede. Masking øger fleksibiliteten, sikkerheden og effektiviteten af laseren, især i komplekse arbejdsmiljøer eller situationer, hvor præcision og reduktion af forstyrrelser er vigtige.

Beskyttelsesgrad

Beskyttelsesgraden fortæller dig hvor robust og vejrbestandig din rotationslaser er. Betragt laseren som et værktøj på en aktiv byggeplads, og vælg den model, der har et robust og stødsikker design, med en IP beskyttelsesgrad der er så høj som mulig. Læs om de forskellige IP klasser i vores dækning af arbejdslamper.