Log ind på din konto
En kode er blevet sendt til {{showPinText}}.
Troldtekt akustikplader er både en løsning til akustikdæmpning i private hjem, kontorer, landbrug og offentlige institutioner. Akustikpladerne i træbeton benyttes både til vægbeklædning og lofter og fås i mange forskellige varianter for at passe ind i arkitektur og indretning. De stærke plader med let vægt tilbyder både nem montering i skinner eller direkte på forskalling samt er miljøcertificerede og allergivenlige. Et Troldtekt loft er blevet referencen for et moderne byggeri fokus på æstetik med behagelig akustik.
Troldtekt akustikplader er både en løsning til akustikdæmpning i private hjem, kontorer, landbrug og offentlige institutioner. Akustikpladerne i træbeton benyttes både til vægbeklædning og lofter.T
+ Vis alle
Troldtekt er blevet synonym med akustikplader fremstillet af naturlige materialer som træuld og cement, der anvendes i både private hjem og offentlige kontorer for at forbedre akustikken og skabe et mere behageligt indeklima.
Udover at bidrage til mere behagelig akustik, er Troldtekt akustikplader og akustikpaneler kendte for nem montage, fokus på materialer der bidrager til øget brandsikkerhed samt produktion af miljøvenlige løsninger.
Troldtekt loftsplader og akustikpaneler er egnede til både private og offentlige bygninger, hvorfor du finder dem både i opgange i boligbyggerier til at dæmpe lyden i gangarealer, i skoler, kontorer, museer og andre offentlige byggerier, hvor bygherren har haft fokus på både æstetik og akustik.
I vores katalog af inspirationsartikler kan du læse mere om Troldtekt design og produkter, samt se videoer om montering af Troldtekt loft. Søger du et alternativ til Troldtekt kan du læse om Knauf DANOloft.
Den klassiske Troldtekt plade til loft- og vægbeklædning er fremstillet i miljømærket træbeton og tilbyder lette akustikplader med unikke lydabsorberende egenskaber.
Træbeton har stor betydning for Troldtekt pladernes styrke, vægt og brandsikring, som ikke kun sikrer, at du får et mere akustisk behageligt hjem eller kontor, men også at pladerne er lette at montere og bevarer deres styrke og funktion i årtier. Pladens styrke virker måske ikke umiddelbart som afgørende til loftplader, men især ved montering på vægge er det væsentligt, at pladerne er modstandsdygtige overfor stød og slidtage.
Troldtekt Akustik Plus er ligesom den traditionelle Troldtekt plade lavet af træbeton, men er fremstillet i to lag med forseglet mineraluld som bagbeklædning. Ligesom gipsplader til loft kan Troldtekt Akustik Plus let monteres direkte på ny træforskalling, uden behov for at fjerne det gamle loft. Dermed fjernes en stor del af renoveringsarbejdet med afmontering af eksisterende loft, efterisolering og montering.
Troldtekt plader er lavet af træbeton, der er tørret under produktion i fabrikken. Ligesom med andre byggematerialer afhænger tiden, de skal ligge, af hvordan Troldtekt pladerne er blevet opbevaret umiddelbart inden du får dem leveret.
Som udgangspunkt anbefales det at akklimatisere Troldtekt plader i cirka 14 dage i de rum, de skal benyttes, og ved samme temperatur og luftfugtighed som de vil blive udsat for efter montering. Den reelle liggetid afhænger dog af, hvilken temperatur og fugtighed de er blevet opbevaret ved inden levering.
Ved modtagelse er det vigtigt at fjerne emballagen og opbevare akustikpladerne liggende og indendørs, da emballagen kan være medvirkende til at skabe kondens og ophobning af fugt i træbetonen. Sørg for at pladerne opbevares jævnt og helt plant, uden direkte sollys, da pladerne ellers kan blive skæve under opbevaring.
Prisen på et Troldtekt loft varierer meget afhængig af den type plade, du skal bruge, om pladerne skal monteres i skinnesystem, direkte på forskalling, om det er til et nyt loft eller renovering af et gammelt.
For at få en konkret og brugbar pris pr. m² for et Troldtekt loft, anbefaler vi, at du kontakter din lokale Bygma. Her står faguddannet personale klar til at vejlede dig ud fra netop dit boligprojekt, så du ved præcis, hvad din Troldtekt løsning koster per m².