Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor finder du de oftest stillede spørgsmål og svar

OPRETTELSE AF BRUGERE
Alle administratorer på Proff- eller Tøjshoppen kan oprette flere brugere, enten som administrator eller som almindelig bruger.

  • Jeg har oprettet en bruger på shoppen, men brugeren har ikke modtaget mail til login? Undersøg først og fremmest om mailadressen er tastet rigtigt? Undersøg herefter om mailen er landet i ”spam” eller i en "promotions" mappe (gælder særligt for Gmail).
  • Jeg har tastet en forkert mailadresse – denne er nu rettet – hvorfor modtager jeg ikke en mail med link til oprettelse af password? Siden sender ikke automatisk en mail ved rettelser. For at få oprettet brugeren rigtigt, skal du slette brugeren og oprette den på ny med den rigtige mailadresse, så vil der blive sendt en mail til login.
  • Jeg har en medarbejder der er stoppet, hvad gør jeg? Det er administrator (kunden) der har ansvaret for, at lukke brugere ned ved f.eks. fratrædelse. Dette gøres under ”kontoindstillinger”.

BESTILLING
I Proffshoppen kan du vælge mellem mere end 20.000 varenumre.

  • Er betingelserne de samme online som ved køb i butik? Ja, shoppen følger DB12. Der er dog et par særregler, der kun gælder i forbindelse med shoppen. Disse kan du læse i de handelsbetingelser du godkender første gang du logger på shoppen.
  • Hvor kan jeg se omkostninger til fragt, paller og emballage? Emballage, paller og fragt bliver tilføjet til ordren når varerne afsendes.
  • Jeg har sendt en bestilling igennem men den er forkert Kontakt din sælger for at få den tilrettet. Kontakt oplysninger findes på forsiden af bygma.dk/proff

LEVERING/AFHENTNING
Inden du bestiller varer på shoppen skal du vælge om du ønsker at afhente varerne eller om de skal leveres.

  • Kan specielle leveringsønsker imødekommes (kran osv.)? Har du specielle ønsker til levering eller til aflæsningsstedet, skal du skrive dette på bestillingen i feltet ”note”
  • Hvornår er afhentning mulig? Shoppen tillader korteste tid som: Indeværende time plus én time. Tidligste afhentning er kl. 08.00 og seneste er kl. 15.00.
  • Hvordan modtager jeg min bestilling?Vi leverer som udgangspunkt med vores egne fragtbiler. Dog kan vi i særlige tilfælde vælge at levere med en ekstern leverandør.
  • Jeg vil gerne ringes op i forbindelse med levering Skriv dit telefonnummer på bestillingen i feltet ”note” – bemærk små ordrer kan sendes med Post Danmark og her kan vi ikke tilbyde en opringning.
  • Min bestilling er ikke kommet, hvad gør jeg? Hvis din bestilling imod forventning ikke er ankommet skal du kontakte din sælger. Kontaktinformation finder du på forsiden af Proffshoppen.
  • Kan online ordrer leveres i hele Danmark? Der leveres kun til brofaste øer.

RETURNERING
Hvad gør jeg ved fejllevering og defekte varer?

  • Du kan oprette en retursag i Proffshoppen, udfra din faktura eller du kan kontakte din sælger. Kontaktinformation finder du på forsiden af Proffshoppen.

FEJL OG MANGLER

  • Shoppen virker ikke Kontakt Bygma Online på b2b@bygma.dk eller på 88 83 30 30
  • Mine priser er ikke rigtige Kontakt din sælger, så din aftale kan blive rettet.

 

SÆRLIGT FOR TØJSHOPPEN
Hvordan tilretter jeg point saldo, hvis jeg har udbetalt for mange point til en bruger?

  • Du går ind under den pågældende bruger og trykker på "tilføj point" sæt "-" foran det antal point der skal fjernes fra brugeren og tryk "tilføj". Så vil antal point blive trukket fra.
  • Jeg vil gerne have tryk på tøjet Kontakt din tøjansvarlige i den Bygma der har oprettet shoppen og lav en aftale om tryk.

Hvorfor kan jeg ikke vælge afhentning i en anden butik?

  • Af hensyn til evt.tryk kan tøjet kun afhentes i den butik, hvor du har indgået tøjaftalen. De vil kende dine ønsker til tryk.

Læs mere