Bygma er stolt officiel partner for verdens bedste cykelhold Team Visma | Lease a Bike og herunder Danmarks – måske – største sportsnavn, Jonas Vingegaard. Det er en perfekt kobling mellem Visma | Lease a Bike og Bygma, når vi taler om værdier og ambitioner. Der er tale om et cykelhold, der er forberedt ned til mindste detalje og hele tiden skruer på knapperne for at optimere og forløse deres store potentiale.
- Vi er naturligvis glade og stolte over at kunne forlænge samarbejdet med en af verdens bedste cykelhold. Jonas Vingegaard er et af de største sportsnavne – hvis ikke det største – vi har i Danmark, og han leverede en imponerende sæson sidste år, på trods af det voldsomme styrt. Derfor var det naturligt at fortsætte vores engagement og opbakning omkring Jonas og holdet. At vi som 100% danskejet virksomhed kan pryde Jonas' hjelm med vores farver og vores logo, er en ekstra dimension, som skaber synlighed for både Jonas og os, fortæller adm. direktør for Bygma A/S, Michael Madsen.
Også hos Team Visma | Lease a Bike er der stor tilfredshed med forlængelsen.
- Vi er altid på udkig efter nye og kreative partnerskabsmuligheder. Vi er utroligt stolte over, at Bygma tør tage dette skridt mod en skræddersyet hjelm sammen med os. Det er et vidnesbyrd om Jonas' rødder og unikke position i cykling. Vi er spændte på at se dette unikke partnerskab blive til virkelighed på landevejen, udtaler Jasper Saeijs, Chief Business Officer for Team Visma | Lease a Bike.
Når Jonas Vingegaard og resten af Team Visma | Lease a Bike-holdet i år skal jagte succes i de store klassikere, Giro d’Italia, Vuelta a España og Tour de France, bliver det fortsat med Bygma som "Official Partner". Byggecenterkæden har forlænget deres samarbejde med Team Visma | Lease a Bike og får fuldt brandingejerskab over Jonas Vingegaards hjelm
- Det er en stor ære at have Bygma som sponsor for holdet og personlig partner, siger Jonas Vingegaard, Deres støtte betyder meget for mig, og jeg er begejstret for dette unikke samarbejde. Hjelmen repræsenterer mere end bare et design – det er et symbol på vores fælles værdier og arv.
Med Jonas Vingegaard som en central figur på Team Visma | Lease a Bike holdet, har holdet nærmest gået hen og fået national karakter. Jonas Vingegaard er med sine to Tour de France-sejre blevet en af de absolut største sportsnavne i Danmark og med sin dedikation, hårde arbejde og bevidsthed om egne styrker, vist at det er muligt at opnå selv de største mål.
I Bygma tror vi på Team Visma | Lease a Bike og på at Jonas Vingegaard kan tage den tredje Tour-sejr! Allez allez allez Jonas!
Klassementet efter sidste etape
1. Jonas Vingegaard
33. Ben Tullett
38. Sepp Kuss
40. Wilco Keldermann
67. Wout van Aert
80. Tiejs Benoot
124. Loe Van Belle