Dykpumpe

Tømmer kælder og badebassinet hurtigt

Sammen med en affugter, er en dykpumpe er uundværlig for alle boligejere, når det danske klima byder på kraftige regnskyl og skybrud. Dykpumper kan både præventiv holde vandstanden nede, men også tømme kælderen for regnvand og spildevand, når uvejret har ramt dig. 

Vær opmærksom på tre ting, når du vælger en dykpumpe

Når du kigger på en dykpumpe til regn- og spildevand eller som vandpumpe til badebasssinet, bør du kigge på især disse tre egenskaber:

  • Hvor mange liter pumpen kan pumpe op på en time
  • Hvor langt kan du sænke pumpen ned
  • Størrelsen på partikler pumpen tåler, f.eks. 10 mm eller 30 mm.
produkter

+ Vis alle

    Dykpumpe til brug i havedam

    Her kan du bruge en dykpumpe

    Dykpumper findes efterhånden i mange hjem, særligt fordi vi i stigende grad rammes af skybrud, men også fordi Danmark har mange kystlinjer, hvor forhøjet vandstand volder udfordringer. Men der er også flere situationer hvor en dykpumpe er et nyttigt hjælpemiddel.

    Nyttig til mere end spilde- og regnvand

    De fleste investerer i en eller flere dykpumper for, at gardere sig mod vand i kælderen efter skybrud. Her er de også utrolig nyttige. Resten af sæsonen glemmer vi dog, at de også kan gavne med andre opgaver.

    Vandpumpe til regnvandsbeholdere

    Opbevarer du regnvand fra dine tagrender, kan du bruge en dykpumpe til at sætte tryk på vandet, når du skal vande steder langt fra regnvandstønde og kassetter.

    Vandpumpe til badebassin / pool

    Det kan hurtigt blive udfordrende, at tømme et stort badebassin eller en pool. Her kan en dykpumpe transportere vandet hen til nærmeste afløb, i stedet for at du slipper badebassinets indhold løs på græsplænen.

    Dykpumpe til havedam eller vand i haven

    Har du en havedam eller lille vandløb i haven, kan du bruge dykpumpen til at flytte vandet mellem to damme, skabe cirkulation eller ilte vandet midlertidigt i tørre perioder. Vær dog opmærksom på, at de billige dykpumper ikke er designet til varig drift - her anbefaler vi du køber en rigtig havedamspumpe.

    Der er forskel på dykpumper

    I Bygmas udvalg af pumper finder du både dykpumper, drænpumper og kælderpumper. Selvom de alle hjælper med at flytte vand, er der forskel på, hvad de er egnet til.

    Ikke alle pumper kan håndtere større partikler. Er der risiko for, at der er større emner i vandet, som småsten fra grus eller flis fra bede, skal du vælge en dykpumpe med angivelse af, hvor store partikler pumpen kan håndtere.

    AL-KO Twin 14000 dykpumpe - Det bedste valg ved skybrud og spildevand

    Et godt valg til de situationer med større partikler er f.eks. AL-KO Twin 14000, der kan klare emner helt op til 30 mm i diameter. Her er du sikret mod, at grus og småsten sætter sig fast.

    AL-KO Drain 7000 dykpumpe - tilstrækkeligt ved rent regnvand

    Slås du med fortrinsvis rent vand, der løber ned af trapper eller trænger ind ved døre, kan en mindre dykpumpe gøre det. AL-KO Drain 7000 transporterer mindre mængder af relativt rent vand op fra kælderrummet og er også praktisk til regnvandstønder og badebassinet.

    Vælg den rette størrelse dykpumpe

    Er det til sjældne nødstilfælde, kan en billig dykpumpe i udvalget ofte klare opgaven, men har du jævnligt brug for at tømme kælderen eller andre oversvømmede rum, anbefaler vi de større modeller.

    Med de større dykpumper er du sikret, at pumpen kan køre i længere tidsrum med højere kapacitet, og fordi de leverer et højere vandtryk, kan de flytte vandet gennem længere slanger.

    En entreprenørdykpumpe, kælderpumpe eller decideret drænpumpe er lavet til mere regelmæssig drift, mens de billige dykpumper er til nødsituationer.

    Husk den rette ledning til dykpumpen

    Dykpumper sænkes ned i vand, og særligt i nødsituationer går det tit stærkt med at få rullet en ledning ud og komme i gang.

    Her er det vigtigt at benytte den rette forlængerledning for at undgå at få stød og at relæet går i det sekund, du sænker dykpumpen ned i vandet.

    Når du køber forlængerledning til din dykpumpe, skal du særligt kigge på to ting:

    • Forlængerledningen skal helst have jord - dvs. tre ben - og tilslutningen i væggen skal også have jord.
    • Forlængerledningen eller kabeltromlen skal have IP44-sikring, der sikrer, at ledningen tåler vand og vådrum. Se Bygmas udvalg i kabeltromler.

    Kontakt din lokale Bygma, hvis du på noget tidspunkt kommer i tvivl om valg af forlængerledning til din dykpumpe.

    Staring entreprenør vandpumper og dykpumper

    Sådan virker en dykpumpe

    En dykpumpe består af flere nøglekomponenter, der arbejder sammen for at pumpe vand effektivt. De vigtigste dele er motoren, impelleren, pumpehuset, flydekontakten og udløbsslange. Du kan læsere mere om hvordan dykpumpen fungerer her.

    Motoren er hjertet i din dykpumpe

    Motoren er hjertet i dykpumpen og er typisk en elektrisk motor, der er designet til at fungere under vand.

    Motoren i din dykpumpe er forseglet for at forhindre vand i at trænge ind og beskadige de elektriske komponenter.

    Motorens kraft varierer afhængigt af pumpens kapacitet og anvendelsesområde. Selv de mindste er dog generelt kraftig nok til at håndtere større mængder regnvand.

    En stærkere motor er dog særlig praktisk, hvis der er stor højdeforskel mellem dykpumpens placering og det sted hvor du placerer udløbet.

    Impelleren danner kraft og tryk

    Impelleren er en roterende komponent, der er forbundet til motoren.
    Når motoren kører, drejer impelleren og skaber en centrifugal kraft, der trækker vand ind i pumpehuset gennem indløbsåbningerne.
    Impelleren i din dykpumpe er designet til at maksimere vandstrømmen og minimere blokeringer, hvilket gør den effektiv til at håndtere både rent og snavset vand.

    Pumpehuset transporterer vandet

    Pumpehuset omslutter impelleren og fungerer som en kanal, der leder vandet fra indløbsåbningerne til udløbsslangen.

    Pumpehuset er typisk lavet af holdbare materialer som rustfrit stål eller plast, der kan modstå korrosion og slid.

    Pumpehuset er designet til at være vandtæt og robust, hvilket sikrer, at pumpen kan fungere under vand i længere perioder uden problemer.

    Flydekontakt og udløbsslange

    Flydekontakten er en automatisk sensor, der registrerer vandstanden og tænder eller slukker pumpen i overensstemmelse hermed.

    Når vandstanden stiger til et bestemt niveau, aktiverer flydekontakten motoren, og pumpen begynder at fjerne vandet.

    Udløbsslangen er typisk en almindelig vandslange, der er forbundet til pumpehuset og leder det udpumpede vand væk fra området. De større entreprenørpumper benytter dog ofte slanger med en større diameter for at tillade hurtig transport af større mængder vand.

    Husk vandslange til din dykpumpe

    Til de fleste AL-KO dykpumper benyttes 1" vandslange eller 1¼" vandslange. De sælges typisk per meter, med hele slanger på op til 25 m i længde.

    Køber du en mindre dykpumpe, som benytter almindelig vandslange med ½" eler ¾" diameter , kan du finde et stort udvalg i Bygmas sektion til vanding. Her finder du både smarte flexslanger og store slangevogne på op til 30 meter.

    Kontroller max længde på din dykpumpe

    Inden du vælger vandslange til dykpumpen, er det vigtigt at læse på dykpumpen, hvor langt den kan transportere vandet.

    Du må ikke bruge en 30 meter haveslange, hvis dykpumpen kun har styrke nok til 10 meter. Belaster du dykpumpen for meget, risikerer du, at den overopheder og brænder sammen.

    Andre produkter når du køber dykpumpe

    Master affugter til hurtig tørring

    Affugtere

    Find den næste affugter hos Bygma. Professionelle modeller der sørger for hurtig og effektiv tørring af fugtige omgivelser.

    Ventilation og klima med Duka One

    Ventilation og klima

    Korrekt og effektiv ventilation er aføgrende for et sundt indeklima. Se udvalget af ventilatorer, ventiler og rør.

    Guide med tips til at håndtere skybrud

    Skybrud - Begræns skaderne

    Her får du nogle tips til at klare udfordringerne, hvis din bolig bliver udsat for oversvømmelse