Træ

Det rette træ i den rette kvalitet

Find alt i træ lige fra reglar til sterrnbædder i Bygmas store udvalg. Det store udvalg er for dig, der vil bruge det rigtige træ til opgaven, sætter pris på kvalitet og faste lave priser. Vores lange erfaring og indgående kendskab til de forskellige træsorter sikrer, at du får de rigtige materialer i vores trælast, i den rigtige kvalitet, til den rigtige opgave.

Meget af Bygmas træ kommer fra de svenske skove, hvor klimaet gør, at træet gror langsommere og derved får det tid til at blive kvalitetstræ. Hos Bygma Online får du let levering lige til døren og mangler du en bestemt type træ, som vi ikke fører online, finder du det med garanti i trælasten hos dit lokale Bygma byggecenter.

Træ stablet i Bygmas trælast

Fra ekslusiv til billig træ

Selvom vi hos Bygma anbefaler, at du søger råd og vejledning i trælasten i dit lokale Bygma Byggecenter, har vi lavet en kort gennemgang af de mest populære træsorter. Guidens hensigt er udelukkende at klæde dig på, så du kan tage dialogen med en af vores professionelle medarbejdere.

Ceder – Holdbar og moderne

Facader med det moderne rødbrune cedertræ er ikke til at tage fejl af. Udover det elegante udseende er Ceder hårdfør - også i det danske klima og kræver relativt lidt vedligehold. Derudover har træet en naturlig beskyttelse mod svamp og råd.

Eg - Hård og modstandsdygtig

Eg er nærmest uopslideligt hårdt og derfor eksklusivt. Uanset om det er til møbler eller til indendørs træbeklædning er træet elegant og holder let din egen livstid med begrænset vedligehold.

Fyr - Alsidigt og billigt træ

Uanset om der skal lægges gulve, monteres vinduer, fremstilles døre, lister eller paneler vil du møde det stærke fyrretræ i byggeriet. Fyrretræ egner sig bedst til indendørs brug, men kan også bruges i udendørs opgaver, hvis det får en grundig og løbende træbeskyttelse

Gran - Alsidig og højere holdbarhed

Gran er generelt mere holdbart end fyr, fordi det er mere modstandsdygtigt overfor fugt og råd. Derudover er det mere formstabilt end fx fyr. Vær dog opmærksom på, at grantræ har tendens til at afgive mere harpiks end fx fyrretræ.

Jatoba - Slidstærk og eksklusiv

Tung, hårdfør og mørk træsort, der især anvendes som terrassebrædder fordi den har en naturlig smuk og rødbrun farve. Det tætte træ og eksklusive udtryk holder samtidig i utrolig lang tid, men er ligesom teak også relativt dyr.

Lærk – Alsidig og holdbar

Vær opmærksom på, at særligt lærk fås i mange forskellige sorter med afsæt i det land træet har groet i. Sibirisk lærk er i stigende grad udbredt og populært, fordi det er mere hårdført og holdbart end fx traditionel europæisk lærk. Især den sibiriske lærk er velegnet til udendørs træværk.

Robinie – Bruges ofte udendørs

Du møder tit robinietræ i de danske hjem, hvor det bruges til gyngestativer, pavilloner, brændeskure og redskabsskure. Årsagen er ganske enkelt den, er robinie har en høj naturlig modstandsevne ift. råd og svamp og derfor ikke kræver megen vedligehold eller træbeskyttelse.

Teaktræ – Eksklusiv og populær træsort

Med en virkelig lækker, varm og rødbrun farve inviterer teak til at skabe et flot æstetisk udtryk. Derfor ser du også ofte teak i møbelproduktion til udendørs og indendørs brug.

Bygma trælast udvalg limtræ

Træets holdbarhed og standarder

Det kan være svært at gennemskue holdbarheden og brugen af forskellige typer træ. Uanset om du arbejder med teaktræ eller douglas gran, høvlet, trykimprægneret eller ubehandlet træ er der mange forskellige forhold at tænke på. Derfor har vi lavet en hurtig guide til standarderne.

Dansk Standard brugsklasser

Træets holdbarhed er meget afhængig af de omgivelser og påvirkninger, som træet bliver udsat for.

DS/EN 335 definerer fem brugsklasser svarende til de fem generelle omgivelser og påvirkningsgrader

  • Klasse 1: Over jorden, uden at blive udsat for fugt
  • Klasse 2: Over jorden, med lejlighedsvis udsættelse for fugt
  • Klasse 3: Over jorden, hvor det udsættes hyppigt for fugt
  • Klasse 4: I kontakt med jord og ferskvand med vedvarende fugt
  • Klasse 5: I kontakt med saltvand og vedvarende fugt

Aflæsning af vurderet holdbarhed og brugsklasse

Ud fra de 5 brugsklasser angiver man en vurderet holdbarhed på træet. Da både træets kvalitet og belastningsgraden af fugt og slid varierer meget, svinger holdbarheden også.

Derfor kan fx fyrretræ holde lige fra 30 år til 150 år afhængig af hvor du bruger træet og hvor meget fugt det eksponeres for.

Hvis du er i tvivl om hvilken træsort du skal vælge, anbefaler vi derfor altid at du spørger en medarbejder tilknyttet trælasten i dit lokale Bygma Byggecenter.

Information og produkter når du køber træ

Bolte, skruer og beslag

Skruer, beslag og befæstigelse

Find alt i skruer, beslag, bolte og befæstigelse til dit byggeprojekt.

Bangkirai terassebrædder på trappe

Alle typer terrassebrædder

Skal du bygge terrasse fører vi et stort udvalg i terrassebrædder af højeste kvalitet.

Byggeplader fra krydsfiner til OSB plader

Byggeplader hos Bygma

Se hele udvalget i gipsplader, OSB, krydsfinér og MDF velegnet til alt fra loftsplader til nye skabe.