Fra Bygmas udvalg af ubehandlet træ kan du købe brædder til alle projekter, fra udskiftning af tagbrædder til nye udhængsbrædder. Forskallingsbrædder, støbebrædder og planker finder du i særskilte kategorier under udvalget af træ.
Hos Bygma er brædder i ubehandlet fyrretræ i den fineste U/S-sortering til professionelt byggeri, hvor træet har færrest mulige knaster. Med mindre andet er angivet er brædderne med en naturlig kant, der er bedst egnet til synlige konstruktioner og finisharbejde.
Skal du bruge terrassebrædder eller brædder til udendørs brug?
Til udendørs projekter kan du med fordel se udvalget af trykimprægneret træ samt terrassebrædder hvis du skal renovere eller lægge ny terrasse. Til ubehandlet træ kan du også bestille træolie og træbeskyttelse, der forlænger træets holdbarhed og beskytter mod både fugt, UV, skimmel og råd.
+ Vis alle
Uanset om du skal støbe fundament, gulve eller opsætter gipslofter, anbefaler vi som udgangspunkt, at du benytter fagfolk, hvis ikke du allerede har prøvet at arbejde med forskalling.
En loftkonstruktion skal dimensioneres til at bære pladerne, ligesom støbning af fundament kræver indsigt i vægten af beton.
En forkert forskalling falder fra hinanden, hvis mål, valg og opsætning af af brædderne sker forkert.
Uanset om du skal bruge trykimprægnerede brædder til udendørs brug eller forskalling til nye lofter, skal du starte med at tegne skitser og måle.
Husk hele tiden at tage højde for vægten af den beklædning, der skal fastgøres på forskallingen.
Indend dørs forskalling kræver også at du tænker på isolering, evt. varme, el-installationer, dampspærre og hvilke gipsplader eller loftsbrædder.
Opsætning af nyt loft og beklædning er en relativ overskuelig opgave.
Et fundament kræver en betydelig større indsats, hvor du skal tænke på bl.aat . grave grøfter og udjævne terræn.
Selvom vi utrolig gerne sælger og leverer til din dør, er det mest afgørende for os, at du får et godt byggeprojekt og et holdbart resultat.
Husk derfor altid at søge vejledning i din lokale Bygma.
Med online bestilling i Bygmas webshop, sørger vi for at din bestilling leveres til adresse.
Vi sørger selvfølgelig for at brædderne pakkes og dækkes ind, så de er klar til brug, uanset om de skal ligge et par uger før du går igang.
Både målene og typen af forskallingsbrædder er vigtige for dit byggeri. Målene er vigtige for at du bruger mindst mulig tid på at tilpasse brædderne til rammen.
Når du tænker på typen, skal du vælge om du vil have en ru eller høvlet overflade, hvilket er afhængig af, om du skal støbe synlige eller skjulte områder.
De høvlede brædder er eksempelvis en god idé, hvis du skal støbe en sokkel til boligen eller trapper, der skal have en flot jævn overflade.
Valg af tykkelse er afhængig af både højde og tykkelsen på det du skal støbe.
Tykkelsen har indflydelse på træets styrke, og derfor er en god tommelfingerregel, at vælge 25 x 100 mm forskallingsbrædder og opefter, hvis du skal støbe fundamenter og ydervægge. Til mindre projekter kan du i stedet nøjes med 19 x 100 eller 16 x 100.
Er du i tvivl om hvilken tykkelse, du skal anvende til netop dit støbearbejde, anbefaler vi at du henvender dig i dit lokale Bygma Byggecenter.
Forskallingsbrædder er oftest af den laveste sortering inden for brædder, fordi de bruges til støbearbejde. Der er ingen grund til at bruge godt og dyrt træ, når det alligevel skal bortskaffes efter brug.
Derfor vil du opleve at brædderne har knaster og bomkanter, som er uønskede i permanente trækonstruktioner.
Hverken knaster eller bomkanter betyder noget, når det er til støbearbejde. Det der derimod har betydning er om de er trykimprægnerede, høvlede eller ru.
Skal du støbe udendørs anbefaler vi eksempelvis trykimprægnerede forskallingsbrædder.
Imprægneringen gør at træet er mere modstandsdygtig overfor fugt og temperaturer, end det traditionelle uhøvlede træ, som benyttes indendørs.