Trykimprægneret træ

Trykimprægneret træ når kvalitet og holdbarhed er et krav

Fra Bygmas udvalg af trykimprægneret træ kan du købe til både levering og afhentning fra trælastens store udvalg af træ og træplader. Uanset om du skal bruge trykimprægnerede brædder, stolper, terrassebrædder, lægter eller reglar, har vi de mest populære dimensioner og længder, så du kan bygge alt fra havemøbler og terrasser til hele tagkonstruktioner eller carporte.

Trykimprægneret træ er beregnet til udendørs konstruktioner eller fugtige omgivelser, hvor imprægneringen gør træet særligt modstandsdygtigt, når det udsættes for jord og vand.

Imprægneringen gør træet velegnet til brug på udsatte steder, hvor fugt og temperaturudsving ellers ville kræve dyrere træsorter, stål, aluminium eller fibercement for at sikre holdbarhed. Husk dog, at selv trykimprægneret træ kræver brug af udendørs træbeskyttelse og skal vedligeholdes.

produkter

+ Vis alle

    Trykimprægneret træ til terrassen

    Trykimprægneret træ i udvalget

    Som den største danskeejede leverandør af byggematerialer i Danmark, har Bygma alt du skal bruge i trykimprægneret træ, uanset om du handler som professionel eller privatkunde. På bygma.dk finder du et udsnit af de mest gængse udskæringer i trykimprægneret træ, så du let kan bestille både træ og tilbehør til dit næste byggeprojekt.

    Fælles for alt imprægneret træ i Bygmas udvalg er, at det er træ i absolut bedste kvalitet, med færrest mulige knaster, så du kan være sikker på let og effektivt håndværk.

    Trykimprægnerede brædder

    I udvalget af trykimprægnerede brædder findes et stort sortiment, så du finder mål og længder til stort set alle dine udendørs byggeprojekter. De imprægnerede brædder er særdeles alsidig og anvendes bl.a. til carporte, hegn og udendørs møbler, men også tagkonstruktioner og vægge.

    Husk, at selvom brædderne er trykimprægnerede, kan du forlænge levetiden med udendørs træbeskyttelse og løbende vedligeholdelse.

    Trykimprægnerede stolper

    Stolper i trykimprægneret træ kendetegnes ved styrke og høj holdbarhed i hårde omgivelser. I udvalget af trykimprægnerede stolper finder du NTR-AB klassificerede træstolper, der tåler nedstøbning og jordkontakt, som er velegnede til hegn, carporte, terrasser og udestuer.

    Skal du bygge hegn, finder du et større sortiment af hegnsstolper under varekategorien hegn

    Trykimprægnerede reglar

    Reglar af trykimprægneret træ er ideelle, robuste og vejrbestandige. De er behandlet efter NTR-klassificeringen, så de modstår råd, svamp og fugt, hvilket sikrer lang holdbarhed.

    Reglarnes styrke og formstabilitet sikrer at du får solide bærende konstruktioner, uanset om du bygger overdækning til terrasse, eller bruger dem som underlag til lægter og terrassebrædder.

    Trykimprægnerede lægter

    I nogle situationer er lægter i trykimprægneret træ et besparende alternativ til reglar, når du skal sætte nyt hegn eller plankeværk op, bygge carport eller lægge træterrasse.

    Vær opmærksom på, at der stilles krav til kvaliteten af imprægneret træ, særligt i forbindelse med bærende konstruktioner.

    Trykimprægnerede sternbrædder

    Til tagets gavle og som vindskeder kan du benytte trykimprægnerede sternbrædder. De fungerer som kantbeskyttelse og er typisk monteret på den yderste kant af taget, hvor tagfladen møder bygningens sidevægge.

    Hos Bygma kan du købe både G44 og G45 sternbrædder, så du finder den rette profil afhængig af det de forventede regnmængder som tag og tagrender skal håndtere.

    Hvad er trykimprægneret træ?

    Fordi træ er et organisk materiale, påvirkes det let af bl.a. fugt og varme - ikke mindst fra træets egen naturlige indhold af fugt. Træet er ubehandlet træ, der i en tryktank behandles, så det er mere modstandsdygtigt overfor råd, svamp og skadedyr.

    Fordi træet er behandlet i tryktank, får du indledningsvis ikke behov for andre træbeskyttelsesmidler, men kan gå i gang med byggearbejdet lige efter levering.

    Mange træprodukter fra Bygma online har også fået træbeskyttelse, og derfor er holdbarheden særligt lang. Den holdbarhed får du på vores populære produkter, da vi stræber efter kun at sælge de bedste trykimprægnerede brædder.

    Processen bag trykimprægnering

    Når træ bliver trykimprægneret, føres træet ind i store tanke, der ved hjælp af vakuum trækker al fugt og luft ud af træet. Når al fugt og luft er udtrukket, fyldes tanken med en imprægneringsvæske, og der presses kemiske stoffer ind i træet under tryk.

    De aktive kemiske stoffer er for eksempel kobber, krom, bor og tin samt en lang række organiske stoffer. Formålet er at beskytte træet mod skadelig svamp, bakterier og insektangreb.

    Imprægneret træ er velegnet til mange projekter, men det anbefales, at du primært bruger træet udendørs på grund af de kemiske stoffer.

    Skal trykimprægneret træ have træbeskyttelse?

    Nej. Det er ikke et krav, at efterbehandle trykimprægneret træ med træbeskyttelse, men du kan forlænge træets holdbarhed, hvis du gør det.

    Fordi træet har ligget under tryk og naturligt indeholder fugt, skal du sikre dig, at træets fugtighed er under 15% før du maler det.

    NTR-mærket træ skal nedtørres til højst 25% fugtighed, inden det må sælges. Modtager du nyt træ, er det derfor tæt på grænseværdien. Du kan finde en fugtmåler i udvalget af måleværktøj.

    Trykimprægneret træ og regler for byggeaffald

    Det er en god idé at sætte sig ind i reglerne for farligt affald, når du skal af med trykimprægneret træ.

    Fordi det har været igennem en kemisk proces, er træet betegnet som farligt affald. Derfor skal det smides i bestemte containere på genbrugspladsen. Langt de fleste affaldsselskaber sender faktisk trykimprægneret træ til Tyskland, hvor det bliver brændt og omdannet til energi på forbrændingsanlæg.

    Trykimprægnerede sternbrædder fra Bygma

    NTR-mærkning af trykimprægneret træ

    Når du handler hos Bygma.dk eller i vores byggecentre, er du altid i sikre hænder. Vi sælger trykimprægneret træ mærket af Nordisk Træbeskyttelses Råd (NTR), som sikrer en lang holdbarhed på dit træ.

    Udover den høje kvalitet, som NTR sikrer, er træet også imprægneret med midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Du kan derfor også bruge det med god samvittighed, da det er til mindst mulig fare for mennesker og de dyr, der befinder sig i din have.

    Kvalitet og holdbarhed til professionel træbeklædning

    Professionel træbeklædning, uanset om det er som forskallingsbrædder, sternplader, reglar eller lægter, kræver træ, der har en lang holdbarhed udendørs.

    Derfor stiller vi høje krav til kvalitet, så du er sikret en holdbarhed på mellem 20 og 30 år, så du trygt kan bruge træet i ambitiøse og professionelle udendørs projekter.

    Hvis du samtidig vælger trykimprægneret træ, der er NTR mærket, bør du være sikker på at få korrekt trykimprægneret træ med lang holdbarhed.

    Der anvendes forskellige NTR-mærkninger, som angiver, hvor modstandsdygtigt det trykimprægnerede træ er. Mærkerne tildeles efter, hvor længe og under hvilket tryk træet har opholdt sig i imprægnerings tanken, samt hvilken imprægneringsmetode, der har været anvendt i processen.

    NTR AB til facadebeklædning, terrassebrædder og hegn
    Træet er anvendeligt til eksempelvis facadebeklædning, terrassebrædder og hegn, hvor regnvand kan løbe af, og materialet ikke har kontakt med jord.

    NTR A til stolper med jordkontakt
    Træet kan anvendes til konstruktioner med direkte jordkontakt som for eksempel lodrette stolper til carporte, hegn og plankeværk.

    NTR M til badebroer og kajanlæg
    Træet kan holde til konstant kontakt med eksempelvis havvand og er således velegnet til eksempelvis badebroer og kajanlæg.

    NTR Gran til hegn og facader, ligesom NTR AB
    Trykimprægneret træ er primært fyrretræ, men der er også en særlig imprægnering for gran. NTR Gran-mærket træ kan for eksempel bruges til hegn og facader. Anvendeligheden svarer til NTR AB-mærket træ. Træet holder altså ikke til direkte jordkontakt.

    Alternativer til brunimprægneret eller klassisk trykimprægneret træ

    Især med tanke på miljøet er det ikke altid en fordel at benytte trykimprægneret træ.

    Bambus og fibercement til facadebeklædning

    Balancen mellem æstetik, vejrbestandighed og miljøpåvirkning er alle variabler du kan medtage i dine overvejelser til dit bygge projekt.

    To meget populære alternativer til især facadebeklædning er henholdsvis bambus facadebrædder samt fibercement planker og pl ader.

    Også til terrassen er både bambus terrassebrædder og komposit terrassebrædder blevet fast inventar i de danske haver. Kombinationen af slidstyrke og flot udseende gør begge til populære køb.

    Få vejledning om træ og træsorter i din lokale Bygma

    En lang række naturlige træsorter har rigtig gode naturlige egenskaber, der beskytter dem mod vind og vejr. Bl.a. lærk, douglas, rødgran og eg er derfor gode alternativer til udendørs brug, uden at være blevet trykimprægneret.

    Her anbefaler vi dog altid, at du spørger vores kundeservice om råd og vejledning. De naturlige træsorter har forskellige brugsklasser afhængig af dit projekt.

    Udover at valg af træsort har indflydelse på holdbarhed, kan du med fordel også overfladebehandle dit træ.

    En god træolie og træbeskyttelse yder en effektiv beskyttelse når det gælder terrassebrædder, tagkonstruktionen i din carport eller dit hegn - men ikke til stolper der skal i jord, her anbefaler vi kun trykimprægneret træ.

    Mere til køb af trykimprægneret træ

    Bangkirai terassebrædder på trappe

    Alle typer terrassebrædder

    Skal du bygge terrasse fører vi et stort udvalg i terrassebrædder af højeste kvalitet.

    Frøslev træ systemhegn til hus og have

    Guide: Frøslev træ systemhegn

    Spring en masse trin over og benyt Frøslev træ systemhegn i stedet for at købe trykimprægneret træ.

    Træbeskyttelse til terrassemøbler

    Guide til Pinotex træbeskyttelse

    Sådan vælger du træbeskyttelse og behandler træværket.